Naalakkersuisoq for råstoffer: Nu skal vi satse på vedvarende energi
Naalakkersuisut har erkendt, at der tidsmæssigt og ikke mindst interessemæssigt ikke er grundlag for at fortsætte landets olie- og gasstrategi. - Grønland har frem til nu brugt mange midler for at gøre olieefterforskningen indenfor landets grænser tiltrækkende, mens der samtidigt arbejdes på global plan at overgå til mere miljørigtige energiformer inden 2050, lyder det fra Naalakkersuisut.
Grønland har gjort alt for at skabe interesse for olieefterforskning indenfor landets grænser, men der har ikke været nogen interesse fra de store internationale olieselskaber, og Naalakkersuisut mener at beslutningen om at suspendere olie- og gasstrategien tidsmæssigt er et godt udgangspunkt for at dreje hele landets energipotentialer fra fossile brændstoffer til mere vedvarende og miljørigtige løsninger, skriver avisen Sermitsiaq.
- Det er meget vigtigt for Naalakkersuisut at udvise ansvarlig miljøpolitik, ikke kun nationalt, men også globalt. Vi mener at Grønland, om nogen, bør og skal være frontkæmper for klima og miljøvenlig energipolitik og dermed skabe muligheder for at indhøste værdifulde fordele ved at have klare og realistiske målsætninger på området. Vi mener, at tiden er rigtig til at give slip på strategien, som vi alligevel ved ikke vil føre til konkrete løsninger, men tværtimod kan så tvivl om, hvorvidt vi tager klima og miljøkrisen alvorligt, påpeger Naaja H. Nathanielsen til avisen Sermitsiaq og fortsætter:
- Den gældende oliestrategi (2020-2024) har fokuseret på at forny interessen for boringer gennem en kombination af attraktive skatteforhold, gratis data og en øget markedsføringsindsats, men lige meget, hvor stor indsatsen har været, har det ikke givet nogen bonus, for de store internationale selskaber har ved manglende interesse udvist, at det under alle omstændigheder vil være meget svært at få opbygget nogen rentabel aktivitet ud af forekomsterne.
Læs resten af artiklen i ugens Sermitsiaq herunder: