Naalakkersuisoq opfordrer: Overvej fripas til børns hobbyer

I nogle kommuner har man valgt at gøre det helt eller delvist gratis for børn at deltage i idrætsaktiviteter i foreninger. I anledning af menneskerettighedsdagen opfordrer Paneeraq Olsen andre kommuner til at følge trop.

- Økonomisk ulighed har store konsekvenser i forhold til at føle sig som en del af samfundet. Det rammer hele familier, siger Paneeraq Olsen.

Det er FN’s internationale menneskerettighedsdag i dag fredag den 10. december. I dagens anledning opfordrer Naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Paneeraq Olsen (N) at overveje at gøre medlemskab i foreninger mere tilgængelig, så alle kan være med.

- Fællesskaber i foreninger, hvor man for eksempel lærer at spille futsal, laver husflid eller stå på ski bidrager til at styrke børn og familiers evne til at deltage i samfundet. Det er ikke alle, der har adgang til at deltage i de fællesskaber, som findes i foreningerne. Kontingent eller deltagerbetaling opleves som en barriere for at blive en del af et fællesskab, skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

- Fællesskaber er gode for os alle, og derfor vil jeg opfordre til, at man i familierne prioriterer at sende sine børn til den sport eller hobby, de elsker. Økonomisk ulighed har store konsekvenser i forhold til at føle sig som en del af samfundet. Det rammer hele familien, siger Paneeraq Olsen.

Lighed – Reducering af ulighed

I dag fredag den 10. december har menneskerettighedsdagen er temaet ”Lighed – Reducering af ulighed fremmer menneskerettigheder”. Naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Paneeraq Olsen opfordrer foreninger og andre fritidsaktiviteter om at gøre deltagelsen i fællesskabet helt eller delvist gratis, så flere børn kan få adgang til at være med i foreningslivet.

- I nogle kommuner har man valgt at gøre det helt eller delvist gratis at deltage i idrætsaktiviteter i foreninger. Denne udvikling er interessant og det bør overvejes, om lignende løsninger kan overføres til de kulturelle og kreative fritids- og foreningsaktiviteter, skriver hun i pressemeddelelsen.

- Økonomisk ulighed må ikke være årsag til, at forældre ikke kan give deres børn mulighed for at deltage i f.eks. korsang, håndbold eller keramik. De fællesskaber, man finder i foreningerne, er fremmende for ligheden i samfundet.

I arbejdet med at sikre efterlevelse af FN’s konventioner om menneskerettigheder bliver Naalakkersuisut bl.a. rådgivet af Institut for Menneskerettigheder.

Powered by Labrador CMS