Mange emner var til debat, da IA-politikeren drøftede kvaliteten i folkeskolen. Læs hele debatten her
Naaja Nathanielsen har både mødt forståelse og kritik for sin beslutning om, at hendes børn skal gå i friskole i stedet for i folkeskolenLeiff Josefsen
MadsDollerup-Scheibel
Hvordan prioriterer vi efterskolerne?
Annonce
Hvad kan vi gøre for at styrke skoleledernes kompetencer?
Og hvorfor er det så svært at debattere kvaliteten af folkeskolen?
Emnerne var mange, da den markante IA-politiker Naaja Nathanielsen drøftede kvaliteten i folkeskolen. Emnet var aktuelt, fordi hun har besluttet, at hendes to børn skal gå på Nuuk Internationale Friskole, fordi kvaliteten i folkeskolen ikke er god nok.
- Mit bud er at sætte fokus på lærerfravær, undervisningsdifferentiering og mobning. Om det er løsningen, er jeg ikke den rette til at bedømme, men jeg tror, det er de ting, hvor man relativt nemt og hurtigt vil se en positiv effekt for både elever og de voksne, skrev hun.
Velkommen til chatten med Naaja Nathanielsen. Vi er klar til at modtage de første spørgsmål :-)
fredag marts 4, 2016 2:10 Mads
2:18
Sermitsiaq.AG:
Velkommen til, Naaja, mens vi venter på de første spørgsmål. Hvordan har reaktionerne været på din beslutning?
fredag marts 4, 2016 2:18 Sermitsiaq.AG
Naaja Nathanielsen:
overvejende forstående. Der er mange der skriver at de kan genkende de frustrationer vi har haft, men selvfølgeligt også nogle der mener det er urimeligt at pege på lærerfraværet
Naaja Nathanielsen
2:25
[Kommentar fra Ilannguaq K. MøllerIlannguaq K. Møller: ]
For det første tak for din åbenhed omkring dilemma som vi alle forældre roder rundt med i vores bestræbelser for at sikre vore børn den bedste opvækst og chance i livet. Hvor meget tror du at du kommer til at høre om at du ikke efterlever dine egne socialistiske præmisser?
fredag marts 4, 2016 2:25 Ilannguaq K. Møller
2:28
Naaja Nathanielsen:
Det ved jeg ikke, men du kan tro at jeg skoser mig selv for det. Som sagt er den fælles folkeskole en stor værdi for mig og det har pint mig at jeg måtte erkende at den ikke fungerede for mine børn. Men jeg vil vedblive med at kæmpe for folkeskolen. Jeg mener det er helt nødvendigt vi taler åbent om de fejl og mangler der er
fredag marts 4, 2016 2:28 Naaja Nathanielsen
2:29
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
Folk er velkomne til at skrive på både dansk og grønlandsk :-) Kalaallisut qallunaatulluunniit apeqquteqarluni allatoqarsinnaavoq :-)
fredag marts 4, 2016 2:29 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
2:31
[Kommentar fra JensJens: ]
Hej Naaja
fredag marts 4, 2016 2:31 Jens
Naaja Nathanielsen:
Hej Jens
Naaja Nathanielsen
2:31
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
Hvor lang tid har du haft de overvejelser med hensyn folkeskolen?
fredag marts 4, 2016 2:31 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
Naaja Nathanielsen:
Nok reelt det sidste halvandet år. Jeg oplever at der sker noget når eleverne går fra yngstetrin til mellemtrin. De bliver sværere at undervise og det kræver en meget mere tydelig lærerrolle. Og så begyndte vi at opleve en meget stor vikardækning af undervisningen, hvilket alt for ofte ikke har fungeret som undervisning
Naaja Nathanielsen
2:34
[Kommentar fra Klaus B. HenriksenKlaus B. Henriksen: ]
Der eksisterer en lov om friskoler, hvor selvstyret giver et tilskud til friskoler pr. elev. Tilskuddet er væsentligt mindre end det kommunen bruger i deres skoler pr. elev, hvorfor forældrene må have pungen op via egenbetaling for at dække skolens udgifter. Herudover har kommunen også adgang til boliger, som de kan give til lærere o.s.v. Er du parat til at ligestille de frie skoler med folkeskolen, så de frie skoler kan nedsætte eller fjerne forældrebetalingen, så alle forældre frit kan den skole, der passer bedst til deres barn og den skole som de er mest tryg ved?
fredag marts 4, 2016 2:34 Klaus B. Henriksen
Naaja Nathanielsen:
Umiddelbart synes jeg vi skal bruge energien og midlerne på at få den offentlige skole op at stå: Jeg tror faktisk at der kan nås rigtig meget alene ved at gribe fat i lærerfraværet og sørge for undervisningsdifferentieringen fungerer. Men jeg kan sagtens de det dobbeltmoralske i det svar, fordi det så bliver "velhaverne" der kan vælge et alternativ til folkeskolen. Jeg synes ikke det burde være økonomi der afholder forældre fra et frit skolevalg og hvis man vælger at øge tilskuddet til friskolerne (og jeg aner ikke hvad det vil koste) er det bare vigtigt for mig, at man samtidigt sætter alle sejl ind på at rette op på vores fælles folkeskole
Naaja Nathanielsen
2:40
Naaja Nathanielsen:
Mit ønske med at starte debatten har været at sætte fokus på elevernes hverdag. Jeg synes at vi alt for ofte bevæger os på voksenniveau. Fx. ved at tale med udgangspunkt i lærernes vilkår. Jeg var skuffet over udtalelsen fra Sivso Dorph om at uroen i folkeskolen skyldes eleverne. Jeg synes det er meget beklageligt, at lærernes fagforening igen og igen sender ansvaret videre til børnene. Socialt udsatte børn har altså også behov for undervisning.
fredag marts 4, 2016 2:40 Naaja Nathanielsen
2:40
[Kommentar fra Klaus B. HenriksenKlaus B. Henriksen: ]
Bemærkninger til spørgsmål: Det skal påpeges, at forslaget ikke koster penge, da de resurser, der i dag bruges i folkeskolen fremover bare vil blive brugt på de frie skoler. Herudover vil en friskole kun kunne tiltrække elever ved at gøre det bedre end folkeskolen, hvorfor oprettelse af friskoler uundgåelig vil føre til et kvalitetsløft. Der er selvfølgelig risiko for at hovedparten af eleverne forlader folkeskolen, men i den situation Grønland står i er det efter min mening en risiko der er værd at løbe.
fredag marts 4, 2016 2:40 Klaus B. Henriksen
Naaja Nathanielsen:
Jo, men min bekymring er jo stadigt at friskoler formodentlig kun kan køre rundt i byer med et vist "kundegrundlag" og så vokser skævvridningen imens. Jeg er glad for at der eksisterer alternativer og synes også det økonomiske element er en debat værd, men vi må bare ikke glemme at løfte folkeskolen også
Hvorfor kalder vi vores skole "verdens bedste skole" når så mange elevers afgangseksamen end ikke kvalificerer dem til at komme ind på uddannelser, hvor adgangskravene er så lave, at man burde kalde dem for ikke eksisterende?
fredag marts 4, 2016 2:46 Gabanguak
Naaja Nathanielsen:
Det er ellers min opfattelse, at Atuarfitsialak er en god ordning, når den fungerer. Men af en eller anden grund er den aldrig kommet rigtigt i gang. Det synes jeg er dybt beklageligt for igen: taberne er børnene. Det er dem vi ikke giver chancer for et frit liv, hvor de selv kan vælge uddannelse osv.
Naaja Nathanielsen
2:48
[Kommentar fra Steffen PetrussenSteffen Petrussen: ]
Det var smart da man gav forældrerepræsentanter en slikkepind i form af en ’indflydelse’ på skolebestyrelserne. Så forventede man, at når forældre selv sad i bestyrelsen, så kan de ikke gå i rette mod sig selv eller beklage sig. Når du siger, at du fortsat vil kæmpe for folkeskolen, så må du tage fat om roden til ondet. Der er tale om en mangeårig kultur, hvor lærerne med de enkelte skolers ledelser gjorde det til en hverdagsting, at man kan lave al muligt andet end at undervise, da man alligevel får løn fra skolen. Da der er vikarsystem, så ’sker der ikke noget ved at blive væk’ – også længe ad gangen. I en almindelig virksomhed, så var det aldrig gået med så meget fravær. Vi er flygtninge fra Maniitsoq på grund af skolen dér. I Nuuk gik hun i folkeskolen i 6 år, indtil hun havde 10 forskellige klasselærere talte vi med, og da nye lærere havde rundet 30, så gav vi op med tælle. En klasselærer havde fravær lige over 50%. Det kunne skolens ledelse ikke se noget galt med. Jeg har foreslået det selv for mange år siden gennem aviser. Folkeskolerne skal have en regulær ledelse som en virksomhed. Virksomhedsledelsesdelen tager sig af driften, hvor det pædagogiske varetages af specialuddannede folkeskolelærere, gerne unge. Gør op med den syge kultur som er indgroet og gjort til ufejlbarlig sandhed. Stil krav til ledelserne og lærerne og ikke mindst stil krav til skoleeleverne og gør det stigende langsomt i sværhedsgrad. Når foræ
fredag marts 4, 2016 2:48 Steffen Petrussen
Naaja Nathanielsen:
Jeg mener bestemt der er en enorm berøringsangst / hensynsbetændelse på dette område. Det er selvfølgeligt i orden at lærere har kurser eller er syge - og så skal der bare ligge en klar plan for undervisningen, så det ikke er frileg. Men der er jo også lærerfravær der handler om andre problemer og det tager vi ikke ret godt hånd om. Der svigter ledelser og forvaltninger. Vi kan ikke forvente at de pligtopfyldende lærere skal tage den slags konflikter med deres kollegaer
Synes du ikke, at alle disse her "verdens bedste" "verdens største" osv. osv. har givet os storhedsvanvidde, og dermed gør at vi ikke længere kan se realistisk på tingenes sande tilstand?
fredag marts 4, 2016 2:56 Gabanguak
Naaja Nathanielsen:
hehe. Hvis vi så bare var verdens bedste problemløsere var det vel ok. Men vi er dårlige til at tale om problemerne åbent.
Naaja Nathanielsen
2:57
[Kommentar fra Steffen PetrussenSteffen Petrussen: ]
Når forældre ikke interesserer sig for børnenes skolegang indberet dem til de sociale myndigheder. Det der nu knækker folkeskolen er, at lærerne foruden skal være lærer, nu skal være socialpædagog for omsorgssvigtede børn, se den del må de sociale myndigheder tage hånd om. Placer ansvar i stedet for at sprede ansvaret, så er der nemlig ingen som tager ansvar.
fredag marts 4, 2016 2:57 Steffen Petrussen
Naaja Nathanielsen:
Jeg anerkender fuldt ud at mange lærere står overfor elever med sociale problemer og at de ikke får den støtte de burde få. Men det fratager ikke folkeskolen fra at skulle undervise - også urolige børn og børn der har det svært i hjemmet. Hvad er alternativet? At lukke skolerne indtil vi er kommet vores sociale problemer til livs? Socialt udsatte børn må i mine øjne aldrig blive en undskyldning for ikke at undervise
Naaja Nathanielsen
2:58
[Kommentar fra GabanguakGabanguak: ]
"Det er ellers min opfattelse, at Atuarfitsialak er en god ordning, når den fungerer. Men af en eller anden grund er den aldrig kommet rigtigt i gang." Undkyld mig, men hvor længe har du i grunden lyst til at vente på at den kommer i gang? Den er sgu end ikke kommet i gang her 20 år efter. Har vi råd til at miste flere generationer af potentiel uddannet arbejdsstyrke, blot fordi vi har en illusion om verdens bedste skole, når resultatet har vist at "atuarfitsialak" "Verdens Bedste SKOLE" er på røven af 4. division?
fredag marts 4, 2016 2:58 Gabanguak
Naaja Nathanielsen:
Jeg tror stadigt på at problemet er mangel på lederskab. Meget kan forbedres hvis man tager fat om netop lærerfraværet og giver skolerne muligheder for at undervisningsdifferentiere. I dag er der for mange elever der tabes på gulvet - både de fagligt svageste og de fagligt stærkeste - det er et kæmpe problem! jeg tror bare ikke nødvendigvis svaret er at lave endnu en ny skolereform
[Kommentar fra Klaus B. HenriksenKlaus B. Henriksen: ]
I debatten fremhæver de enkelte aktører ofte små teknikaliteter, og hvis bare de blev ændret blev det hele godt. Du har kastet dig over lærerfravær og undervisningsdiffrentiering - ok. Det er min opfattelse at det ikke er lærernes skyld, ikke ledelsens, ikke elevernes, ikke forældrenes, ikke forvaltningen eller Selvstyret. Alle aktører optimerer deres situation inden for det eksisterende system. Har du nogensinde tænkt den tanke, at det kunne være hele skolestrukturen, der kunne være problemet?
fredag marts 4, 2016 3:12 Klaus B. Henriksen
Naaja Nathanielsen:
mjaa, ja og nej. Jeg synes der er ting der skaber ulighed. Fx at børn i en ung alder skal væk hjemmefra og at mange ikke har uddannede lærere. De forhold tror jeg skal ændres, hvis vi skal højne niveauet. Lige i forhold til lærerfravær der ikke skyldes sygdom eller kurser og lign. - der vil jeg nu mene at det er den enkelte lærer der også bærer et ansvar for at få rettet op på sin situation. Undervisningsdifferentiering tror jeg også vil skabe mere ro i timerne. Hvem lytter hvis man enten keder sig eller ikke forstår hvad der foregår. Så indtil vi opfinder den dybe tallerken igen og finder en struktur der passer, må vi jo gøre hvad vi kan. Og der tror jeg at det kan give mere ro og gladere børn, hvis de får den undervisning de har krav på
Naaja Nathanielsen
3:16
[Kommentar fra GuestGuest: ]
du skriver"Det er ellers min opfattelse, at Atuarfitsialak er en god ordning, når den fungerer. Men af en eller anden grund er den aldrig kommet rigtigt i gang." hvad mener du egentligt med det udsagn? Atuarfitsialak var navnet på reformprocessen og efterfølgende blev det vedtaget en lov om den grønlandske folkeskole. Ingen tør tilsyneladende stoppe op og sige, bør vi ikke se på om lovens udforning overhovedet passer til virkeligheden ikke mindst recursemæssigt?
fredag marts 4, 2016 3:16 Guest
Naaja Nathanielsen:
Jeg mener at jeg har været i klasser der fx undervises efter de principper der blev koblet på Atuarfitsialak og det lader til at eleverne er godt med og der er god ro. Men jo, jeg synes da ikke man skal bevare ting der ikke virker. I første omgang tror jeg bare man kan nå langt ved at påtage sig ledelsesansvaret på skolerne og tilsynsansvaret fra kommunerne
Naaja Nathanielsen
3:18
[Kommentar fra Lisbeth S. PedersenLisbeth S. Pedersen: ]
Evalueringsinstituttet har evalueret folkeskolen i en rapport, ved du om den bliver brugt til at rette op på nogle forhold?
fredag marts 4, 2016 3:18 Lisbeth S. Pedersen
Naaja Nathanielsen:
Det håber jeg :-) Jeg er bare bange for at man igen taler for meget om voksenniveauet og glemmer at lade sig styre af hvad der er godt for eleverne. Det er jo dem der i sidste ende skal overtage samfundet.
Naaja Nathanielsen
3:20
[Kommentar fra Katrine PetersenKatrine Petersen: ]
Mener du, at det vil blive bedre med at stramme op omkring læreruddannelsen, men ikke tager hånd om ledelsen og for ikke at nævne, at de grønlandske lærer underviser i f.eks. dansk, som bliver noget gebrokkent? Man hører jo konstant, at de unge i dag bliver dårligere til det danske sprog. Er det undersøgt, om der kan være noget om det?
fredag marts 4, 2016 3:20 Katrine Petersen
Naaja Nathanielsen:
jeg synes i alt fald det er ærgerligt når en lærer skal undervise i et fag de ikke er uddannet til. Det må være en ekstra udfordring som lærer. Generelt savner jeg at høre Ilinniarfissuaqs stemme i debatten: mener de at læreruddanelsen i dag klæder de kommende lærere godt nok på til den virkelighed de skal ud i? Det mener jeg der kan sås tvivl om.
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
Vi har de seneste dage forsøgt at indhente kommentarer i forhold til din beslutning, men politikere m.m. har ikke lige frem stået i kø. Hvad fortæller det dig?
fredag marts 4, 2016 3:26 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
Naaja Nathanielsen:
Måske at de fleste betragter det som et personligt valg, men måske også at det er tabubelagt. Det er jo noget af et nederlag når en politiker fravælger den fælles folkeskole. Det giver næppe heller genvalg at sige at man er bekymret over det store lærerfravær. Som jeg skrev i mit indlæg: børn kan jo ikke stemme (men det kan lærere)
Naaja Nathanielsen
3:28
[Kommentar fra Franz PetersenFranz Petersen: ]
Er det ikke politisk fallit erklæring bare at give skoleledelsen skylden for det hele, når politiske rammer ikke har konkret indhold som skoleledelserne kan forholde sig til?
fredag marts 4, 2016 3:28 Franz Petersen
Naaja Nathanielsen:
Jeg mener rent faktisk at politikerne har skabt en ramme, som kommunerne ikke formår at løfte godt nok. Dermed ikke sagt, at området skal tilbage til Selvstyret. Jeg tror ikke centralisering løser problemet. Men jeg tror at vi er så høflige at vi ikke tør italesætte de ting, der faktisk påvirker dagligdagen på en skole - og det er nu engang skoleledelsens ansvar og også forvaltningerne. Det er jo ikke taget helt ud af det blå. Vi hører jo jævnligt om tilsyn der svigter og personalesager der ikke håndteres
Naaja Nathanielsen
3:31
[Kommentar fra Ilannguaq K. MøllerIlannguaq K. Møller: ]
Er enig med Klaus B. Henriksen om at gøre friskoler på lige fod med det offentlige i tilskud.
fredag marts 4, 2016 3:31 Ilannguaq K. Møller
Naaja Nathanielsen:
Men det løser os ikke fra ansvaret om at hæve niveauet i folkeskolen - det skal man bare tage med. Som sagt aner jeg ikke hvad det vil koste og har derfor ikke noget kvalificeret bud på det :-)
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
Folk er velkomne til at skrive på både dansk og grønlandsk :-) Kalaallisut qallunaatulluunniit apeqquteqarluni allatoqarsinnaavoq :-)
fredag marts 4, 2016 3:37 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
3:37
[Kommentar fra Franz PetersenFranz Petersen: ]
Inklusion betyder, at alle skolesøgende elever skal have adgang til klassen. Også selvom enkelte elever overfalder nogen i klassen på skift, jeg har erfaret, at når et overfald er sket på klassen afventer læreren hjælp - imens resten af klassen er overladt til sig selv i op til en hel time.
fredag marts 4, 2016 3:37 Franz Petersen
Naaja Nathanielsen:
Det lyder voldsomt. Vi har desværre mange gange stødt på konflikter mellem børn der ikke løses ret godt fra voksnes side. Det fylder meget i børns liv, når de drilles og mobbes og det er en stor sygdom i vores skolevæsen
Naaja Nathanielsen
3:39
[Kommentar fra GuestGuest: ]
Ordet Atuarfitsialak findes ikke i loven om den grønlandske folkeskole, måske skulle vi blive mere konkrete og tage udgangspunkt i lovens bogstav og se, hvilke bestemmelser der kunne trænge til en revision- istedet for at tale om et begreb, som der bliver lagt mange forskellige fortolkninger ind i - beklager mit navn ikke kommer frem vh Lisbeth
fredag marts 4, 2016 3:39 Guest
Naaja Nathanielsen:
det har du nok ret i. Jeg bevæger mig også på to niveauer i den her debat: som politiker og som mor. Jeg er ikke stærk i selve lovgivningens ord. Men jeg har som mor oplevet nogle ting der bekymrer mig og som jeg ser påvirker mine egne børn og deres kammerater negativt.
[Kommentar fra Ilannguaq K. MøllerIlannguaq K. Møller: ]
I 1994 beregnede Martin Paldam sig frem til at det offentlige institutioner er i snittet 30% dyrere i driften i forhold til det samme ydelser i det offentlige p.g.a. en manglende incitamentstruktur til at effektivisere arbejdsgangen. Er det så ikke en god ide at tage et skridt hen imod en delvis privatisering af området der hvor det kan lade sig gøres? F.eks. det som Klaus B. Henriksen nævnte forneden. Du snakker om skævvridning der ville være i samfundet hvis det skulle ske. Men Inuit har jo altid været en yderst mobil folkeslag, og det kan man stadigvæk se på tallene fra Grønlands Statistik. Folk vil flytte dertil hvor der er bedst mulighed for et godt tilværelse. Stordriftsfordele vil lige så langsomt opstår med tiden. Hvad synes du?
fredag marts 4, 2016 3:42 Ilannguaq K. Møller
Naaja Nathanielsen:
Men nu mener jeg jo rent ideologisk at der er en stor styrke i en fælles folkeskole, hvor folk mødes på kryds og tværs af sociale- og sproglige og kulturelle skel. Og jeg vil så gerne have at vi værner om det. Nu er det også sin sag at flytte en hel familie fordi man er utilfreds med skolen - det burde jo ikke være nødvendigt, selvom jeg sagtens kan forstå hvis folk gør det - man må tage vare om sine børns behov fremfor ens egne
Naaja Nathanielsen
3:47
[Kommentar fra GuestGuest: ]
Hej Naja! I Grønlands folkeskole Evaluering 2015 blev der skrevet og dokumenteret at kommunalbestyrelserne med deres respektive borgmestre mangler skrevne visioner om deres folkeskoler. Det vil blandet sige, at forvaltningerne og skolelederne sejler i egen sø så at sige. Hvad synes du der bør gøres ved dette enorme svigt? For det andet, hvad med at genåbne diskussion om etablering af en permanent skolelederuddannelse igen?
fredag marts 4, 2016 3:47 Guest
Naaja Nathanielsen:
super tanke med en skolelederuddannelse. Gode fagfolk er ikke nødvendigvis gode ledere. Det har man set i mange fag. Mit svar er nok det jeg har skrevet: skoleledere og forvaltninger bliver nødt til at forholde sig til det de har og tage hånd om det - i stedet for at ønske sig andre rammer og andre elever. Det kan være der kommer noget nyt. Men her og nu kan der løftes meget ved at sikre at elever rent faktisk får den undervisning de har krav på (og som lærerne er uddannet til at yde) og at man sørger for at alle typer elever rummes - også dem der er særligt gode eller har det svært med det faglige. Jeg tror at de to ting kan skabe meget ro i timerne. Og så må vi tage fat om den mobning der foregår. Det nytter ikke at elever frygter frikvarterer eller ikke kan lytte efter fordi de har hovedet fuld af en truende konflikt med andre børn. Det fylder desværre enormt er min erfaring.
Naaja Nathanielsen
3:52
[Kommentar fra Aqqalu AugustussenAqqalu Augustussen: ]
Jeg støtter dig fuldt i din beslutning Naaja. Synes du at kernen i problemet ligger hos hele samfundet? At det ikke er relevant at give hele skylden, enten til forældrene eller skolen. F. eks. har samfundet bare accepteret at skolen går på den måde, som det går nu? At der ikke er opbakning til de sjove og inspirerende aktiviteter, både fra lærerne og forældrene. Kort sagt: Har samfundet brug for en ny og frisk syn på folkeskolen, at det på den måde kan løfte niveauet både for det faglige del og det sociale?
fredag marts 4, 2016 3:52 Aqqalu Augustussen
Naaja Nathanielsen:
JA! og det er nok derfor at jeg har haft det så skidt med at melde mine egne børn ud. Fordi jeg mener det er et svigt når vi forældre opgiver. Vi skal blive meget bedre til at sige til og blande os og kræve at vores børn undervises. Det er ikke det samme som at sige at lærere er uduelige. Der er masser af gode lærere og de skal have mere tid til det de er gode til. Vi burde genstarte projekt folkeskole
Naaja Nathanielsen
3:54
[Kommentar fra GuestGuest: ]
Jeg mener absolut, at man som mor- eller for den sags skyld som bedstemor- skal reagere, og jeg kunne ikke drømme om at klandre dig for dit valg. Friskoler er en del af den grønlandske lovgivning og skal derfor behandles derefter ligeså de forældre, der vælger denne skoleform. Men jeg savner stadig landspolitikere, der ikke kun påpeger alt det andre ikke gør rigtigt, men som tør sætte sig ned og se på loven og dens implementeringsmuligheder i Grønland- vi skal holde op med at tale om Atuarfitsialak for ingen kan præcis sige hvad det er, det var et navn for en reformproces, der medførte en lovgivning om den grønlandske folkeskole.
fredag marts 4, 2016 3:54 Guest
Naaja Nathanielsen:
men så lad os tale om de mål vi har med folkeskolen. For vi er næppe tilfredse med at så mange elever ikke kommer ud med gode resultater. Mit mål for folkeskolen er at elever og lærere møder friske ind til undervisningen og mødes på deres rette niveau og at alle behandler hinanden godt - og det er ikke virkeligheden i dag
Naaja Nathanielsen
3:55
Mads Dollerup-Scheibel
fredag marts 4, 2016 3:55
3:56
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
Vi runder snart af... Hvad er dit indtryk af debatten?
fredag marts 4, 2016 3:56 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
3:56
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
... og hvordan kommer vi videre herfra?
fredag marts 4, 2016 3:56 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
Naaja Nathanielsen:
Jeg er glad for at I har givet mig mulighed for at deltage i denne chat. Jeg er blevet bekræftet i at alle ønsker det bedste for folkeskolen, men at det er svært at sætte en finger på hvad der præcist er galt og hvad løsningen er. Der er jo mange kokke om denne ret: skoleledelser, forvaltninger, lærere, forskere, uddannelsesinstitutioner, forældre og ikke mindst elever. Derfor har mit bud været at spise hvalen en bid ad gangen og starte med at sætte fokus på lærerfravær, undervisningsdifferentiering og mobning. Om det er løsningen er jeg ikke den rette til at bedømme, men jeg tror det er de ting hvor man relativt nemt og hurtigt vil se en positiv effekt for både elever og de voksne. Og så skal der jo gøres alt muligt overordnet ift. at nærstudere loven, som Lisbeth S. pedersen skriver og udpege forbedringsmulighederne
Naaja Nathanielsen
3:59
[Kommentar fra GuestGuest: ]
Hej igen!
fredag marts 4, 2016 3:59 Guest
Naaja Nathanielsen:
hej :-)
Naaja Nathanielsen
4:01
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
Vi skal snart til at runde af. Hvis der er nogle, som brænder inde med spørgsmål, skal de skynde sig :-)
fredag marts 4, 2016 4:01 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
4:02
[Kommentar fra Aqqalu AugustussenAqqalu Augustussen: ]
God debat. Man kan se at de fleste er enige i, at folkeskolen eller hele samfundet er nødt til at tage problemet mere seriøst. Jeg synes at alle bør se på flere eksempler fra de skoler der kører godt. Både fra landet, og fra udlandet. Altså, vise det der gør at skolen kører godt. Hvordan lærerne underviser, og hvordan forældrene samarbejder med skolen. Så vil man have noget at sammenligne med de fleste grønlandske skoler.
fredag marts 4, 2016 4:02 Aqqalu Augustussen
Naaja Nathanielsen:
du har helt ret. Det tror jeg vil give meget
Naaja Nathanielsen
4:02
[Kommentar fra GuestGuest: ]
Hej igen! Skolelederuddannelse kan være en del af løsningen i forhold til de mange udfordringer vores folkeskole har, men dette kræver bl.a. at der sker en paradigmeskifte i Inerisaavik, ilinniarfissuaq mv. Gode folkeskolelærere er nemlig ikke ensbetydende med gode ledere. Tænk over det!
fredag marts 4, 2016 4:02 Guest
Naaja Nathanielsen:
jeg er meget enig. Jeg mener ikke at en leder i folkeskolen behøver være folkeskolelærer. Jeg tror det er vigtigt at ledere (uanset hvor de sidder) interesserer sig for ledelse og kender til ledelse som fag.
Naaja Nathanielsen
4:04
[Kommentar fra Mads Dollerup-Scheibel/SermitsiaqMads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq: ]
Vi lukker for chatten nu og takker Naaja Nathanielsen og deltagerne for debatten. Det sidste ord i debatten om kvaliteten i folkeskolen er nok ikke sagt endnu :-)
fredag marts 4, 2016 4:04 Mads Dollerup-Scheibel/Sermitsiaq
