Mystik om døde hvaler

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) modtog i sidste uge flere enkelt meldinger fra lokale fangere om observationer af døde store hvaler enkeltvis eller i flok. Og departementet vil gerne have flere oplysninger.

Det drejer sig i det ene tilfælde formentlig om samme flok af døde hvaler, der drev op langs Vestkysten. Det oplyser kontorchef Amalie Jessen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i en pressemeddelelse.

Grundet manglen på data fra konkrete fysiske undersøgelser af hvalerne er det ikke muligt at udelukke nogen teori, og således ikke muligt at sige noget om dødsårsagen, der potentielt kan være en kombination af flere årsager. Det kan heller ikke påvises eller afvises, om dødsårsagen er den samme i alle tre hændelser, fremgår det af pressemeddelelsen.

Hændelserne

Alt i alt tyder det på, at det omhandler 3 hændelser:

I) En flok på ca. 8 store hvaler, der først blev observeret svømmende tæt ved land nær Maniitsoq, dernæst observeret døde i nærheden af Ukiivik nord for Sisimiut, og endelig drivende rundt mellem isflager ud for Nassuttooq. På dette tidspunkt er de stærkt forrådnede, og det er ikke muligt at nærme sig for indsamling af information om dødsårsag.

II) En død pukkelhval blev observeret på stranden i munden af fjorden Eqalugaarsuit. Hvalen virkede nyligt død, da der ingen stank var eller udsivning i vandet af spækolie.

III) En død kaskelot blev observeret i nærheden af Itilleq. Kaskelotten lå inde ved stranden, og der var ingen forrådnelseslugt, så den var formentlig nylig død.

På trods af en stor indsats i at arbejde på at få yderligere information om observationerne har der ikke været held med at indsamle fysiske prøver eller fotos fra de døde hvaler, oplyser Amalie Jessen.

Selvstyret er i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut interesserede i at indsamle viden, der kan belyse dødsårsagerne, men det er begrænset, hvad kan man få af data, hvis hvalerne allerede er forrådnede.

Du kan hjælpe med opklaringen

Departementet beder om hjælp, når man observerer strandede hvaler, og fortæller her, hvad man især skal se efter.

Årsagen til strandinger kan potentielt deles ind i tre grupperinger A-C, ud fra hvordan man kan indsamle data og informationer, der kan bidrage til en afklaring af dødsårsagen eller dødsårsager.

For en endelig konklusion kræves en fuldstændig obduktion foretaget af en fagperson, dog vil nogle årsager kunne udledes ud fra ydre skader (A).

A) I en strandingssituation er gode billeder eller beskrivelser af evt. fysiske skader og sår yderst vigtig information. Det ville være relevant at lede efter, f. eks:

- Skader ved hovedet, hvis hvalerne prøvede at puste gennem isen (dybvands sassat)

- Spækhuggermærker (parallelle linjer med ca. 2.5 cm afstand imellem)

- Brækket ryg / brystkasse (efter kollision med skib)

- Fiskegarn viklet om kroppen

B) Det er også vigtigt at vide, hvor rådne hvalerne er, og hermed ca. hvornår de dødede, og hvor de blev fundet. Således vil Råstofdirektoratet og Grønlands Kommando kunne undersøge, om der har været olieefterforskning med brug af seismiske undersøgelser eller militæraktivitet med brug af sonar i området.

C) Endelig kan dødsårsagen være naturlig eller grundet sygdom. Der har ikke været meldinger om et højt antal af døde dyr af andre arter hverken i Grønlandske farvande eller fra nabolande.

Departementet arbejder på at nedsætte en arbejdsgruppe, som udformer en beredskabsplan, der kan træde i kraft, i fald yderligere observationer af døde hvaler rapporteres fra kysten. Beredskabsplanen vil indeholde retningslinjer for, hvem der skal kontaktes, samt hvilke type af information, der bør indsamles.

Kontorchef Amalie Jessen i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er interesseret i yderligere oplysninger om observatione af døde og strandede hvaler.