Sermitsiaq.AG har været i Nuuks gader for at tale med borgerne omkring corona-situationen
Der er mennesketomt i hjertet af NuukLeiff Josefsen
Nukappiaaluk HansenNukappiaalukHansen
Offentliggjort
Gør myndighederne det godt nok i den alvorlige corona-situation, og hvad bekymrer borgerne mest?
Annonce
Sermitsiaq.AG har været i Nuuks gader for at høre borgernes meninger omkring den særlige situation.
Leiff Josefsen
Margrethe Rosing:
- Jeg er meget glad for, at der afholdes pressemøder hver dag. Jeg følger med hver gang. Det, jeg frygter mest er, at der vil ske en spredning. Jeg ønsker ikke, at det sker. Men det er godt at se, at langt de fleste følger anvisningerne, og rigtig mange bliver hjemme. Jeg tager kun ud, når jeg skal noget vigtigt, ellers bliver jeg hjemme.
Leiff Josefsen
Liv Larsen:
- Jeg synes, at det er rigtigt godt, at der er så meget information. Jeg håber, at andre i landet også føler, at de får nok information. Jeg frygter mest for dem, der bor uden for Nuuk. Især de steder, hvor systemet ikke kan håndtere coronavirussen lige så godt som her.
Leiff Josefsen
Ulloriaq Petersen:
- Måske skulle myndighederne have reageret noget før, for landet blev først lukket, da virussen kom til landet. Men de gør det ellers godt på nuværende tidspunkt. Jeg håber ikke, at der vil ske tilfælde i andre byer.
Leiff Josefsen
Ove Rønning:
- De gør det godt. Jeg ærgrer mig mest over, at nogle borgere ikke følger anvisningerne, hvor især unge samler sig sammen. Vi skal som samfund rette de unge, hvis det sker, for vi skal hjælpe hinanden. Måske vil det være bedst, hvis man nu begynder at forbyde forsamlinger af flere end to personer. Jeg bekymrer mig mest for vores ældre og børnene.
Leiff Josefsen
Maja Steffens:
- Jeg har ingen mening om emnet, jeg synes bare, at det går fint med myndighedernes indsats indtil videre. Jeg har ikke rigtig noget at klage over. Jeg følger med, når der er pressemøder, og jeg læser ligeledes nyhederne. Jeg håber på, at borgerne bliver ved med at følge anvisningerne. Jeg ærgrer mig lidt over, at nogle borgere har festet. Jeg er ikke overrasket over, at det er sket, men det er skuffende at høre, at der er nogen, der ikke har respekteret anvisningerne.
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...