Mútes travle pen: Syv nye love stadfæstet

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede har stadfæstede syv forslag til Inatsisartutlove, som er blevet vedtaget under efterårssamlingen.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede havde travlt fredag den 19. november.

Han kunne nemlig formelt bekræfte syv nye Inatsisartutlove, som er blevet vedtaget af Inatsisartut på denne efterårssamling, med sin underskrift.

De nye love vedrører blandt andet støtte til personer med handicap, støtte til børn, folkeskolen, alderspension og førtidspension.

Det meddeler Selvstyret i en pressemeddelelse.

Tidlige pension

- Det er dejligt at vi allerede nu kan føre nogle af vores mål ud i livet fra den koalitionsaftale vi underskrev i foråret. Vores ældre skal opleve tryghed i alderdommen og derfor giver den nye lov nogle ældre mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, udtaler Múte B. Egede.

Pensionsalderen er 67 år, og med den nye ændring giver der mulighed for at nedsætte pensionsalderen til 65 år, hvis man er nedslidt efter mindst 35 års hårdt fysisk eller psykisk arbejde og man stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet.

De syv nye love er kundgjort. Se dem her.

Powered by Labrador CMS