Múte-kritik: Hvad er meningsbefordrende?
Hvad må vi? Hvad må vi ikke? Hvem afgør hvad der er »meningsbefordrende«? Sporten og kulturen er passiviseret, mens værtshusene har kronede dage. Der er noget, der ikke stemmer, og det bør Naalakkersuisut kunne give en forklaring på, lyder kritikken fra formanden for IA, Múte Bourup Egede
I følge selvstyrets bekendtgørelse nr. 28 af 31. juli 2020 om midlertidige restriktioner vedrørende forsamlinger, lokaler, hvortil offentligheden har adgang, og transportmidler, skal alle altså leve med at alle arrangementer kører på laveste plus, lige med undtagelse af »forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.«
Store frustrationer
Men trods benhårde restriktioner, som allerede har ramt mange ellers planlagte hjemlige aktiviteter, så står landets grænser åbne på vid gab. Alle og enhver fra lande, som udenrigsministeriet har givet grønt lys for, kan rejse til og fra Grønland uhindret.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Men sportsfolk, kulturelle institutioner samt ansatte hos det offentlige og private erhvervsliv med behov for at mødes jævnligt er forhindret i at gennemføre deres ellers planlagte aktiviteter, det skaber frustrationer og afmagt og formanden for IA, Múte Bourup Egede har fuld forståelse for det.
"Kom og smit os"
Det faktum, at landets egne borgere, nærmest ikke må røre sig fra deres opholdssted, mens der kommer masser af folk udefra, mener Múte Bourup Egede kan tolkes som et »kom og smit os« signal:
– Af mangel på logisk forklaring på, hvorfor Naalakkersuisut har valgt at implementere en bekendtgørelse, der i den grad skaber frustrationer og afmagt, og som skaber flere spørgsmål end svar, er min konklusion, at Naalakkersuisut åbenbart ser meget lemfældigt på, at der er åbnet op for smittespredning. Det er nærmest et signal om, at det er ok at komme og smitte os med covid-19.
Læs hele kritikken i Sermitsiaq - få adgang herunder: