Gå til hovedindhold

Múte forberedt: Vi afventer signaler fra Siumut

Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) vil ikke blande sig i Siumuts landsmøde, men han erkender, at der kan ske ændringer for koalitionen i forbindelse med formandsvalget. I yderste tilfælde et valg til Inatsisartut i utide.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) er forberedt på eventuelle konsekvenser for IA og Siumuts fortsatte samarbejde.

- Vi har et godt og kostruktivt samarbejde i koalitionen, og det er selvfølgelig mit håb, at vi kan holde resten af valgperioden ud, og at vi dermed kan realisere mange af de politiske målsætninger, vi har sat os for at løse sammen. Men jeg skal understrege, at jeg på ingen måde vil blande mig i Siumuts landsmøde, andet end at jeg ønsker dem et godt møde, erklærer Bourup Egede overfor Sermitsiaq.AG

Kan blive nødt til at trykke på valgknappen

Adspurgt om der er situationer, der kan medføre valg til Inatsisartut i utide, svarer Múte Bourup Egede, at han forventer samarbejdet fortsætter indtil Inuit Ataqatigiit hører andet fra Siumut:

- Men selvfølgelig er der forskellige scenarier, som vi må være forberedt på.

Han nævner at koalitionssamarbejdet i bedste fald kan fortsætte uændret. Han kan også forestille sig at der vil komme krav fra Siumut om genforhandling af forudsætningerne til koalitionssamarbejdet, eller i værste fald en meddelse fra Siumut om at partiet stopper koalitionssamarbejdet,

- så ja, vi må være forberedt på, at der kan ske ændringer og i yderste tilfælde, at der kan opstå en situation ,der fordrer til et valg til Inatsisartut i utide, konstaterer formanden for Inuit Ataqatigiit samt Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede overfor Sermitsiaq.AG

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER