Múte efterlyser mere ligeværdigt rigsfællesskab

Formanden for Naalakkersuisut savner mere ligeværdighed mellem Grønland og Danmark. Det udtrykker han til mediet altinget.dk.

Ordet ”ligeværdighed” er in for tiden mellem Grønland og Danmark. Men et mere ligeværdigt forhold mellem de to lande kniber fortsat, udtrykker formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, til mediet, altinget.dk.

- Vi vil alle sammen gerne være ligeværdige. Uanset om det er mellem Danmark og Grønland, internt i Grønland eller i forhold til andre lande. Ligeværdighed indebærer, at man har tillid til hinanden. Den mangler man tit fra dansk side, påpeger Múte B. Egede til Altinget.dk.

- Historisk set har man i Grønland erfaringer med, at der kommer nogle med en pegefinger og prøver at fortælle, hvad vi skal og ikke skal gøre. Hvis man er ligeværdige og reelt har ligeværdighed, så behandler ikke hinanden på den måde, siger han til mediet.

Investeringer fra Kina udelukkes ikke

Ifølge Altinget er formanden for Naalakkersuisut træt af formaningerne fra dansk side.

Han udtrykker, at Grønland ikke er bleg for at handle med andre lande, og ikke kun Danmark. Til Altinget udtaler Múte B. Egede, at hvis investeringerne ikke kommer fra de vestlige lande, så kan Grønland ikke udelukke at åbne op for investeringer fra andre lande som Kina.

Samtidig udtrykker Múte B. Egede, at han er glad for den nyligt oprettede kontaktudvalg mellem Danmark, Grønland og Færøerne, hvor Grønland og Færøerne skal komme med på råd ved udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som angår landene.

Flere grumme sager

Tidligere i år har statsminister sagt undskyld til eksperimentbørnene. Siden er andre sager fra efter kolonitiden kommet frem, som spiralkampagnen.

Powered by Labrador CMS