Gå til hovedindhold

Musikskole: Olsen vil kun hjælpe Aasiaat

Naalakkersuisoq for uddannelse og kultur Peter Olsen er parat til at hjælpe Aasiaat, men ikke andre byer, når det gælder etablering af en eventuel musikskole.

OBS: Opdateret kl. 05.26 med kommentar fra Peter Olsen, der har reageret over denne artikels rubrik. Kommentarer kan læses sidst i artiklern, red.

Det bliver i et paragraf 37 svar til Doris J. Jensen slået fast, at etablering af kulturhuse og dermed kunstnerisk virksomhed er en kommunal opgave, og ”Naalakkersuisut har tillid til at kommunalbestyrelserne selv vurderer og planlægger placering af lokaler og andre fysiske rammer herunder eventuelle kulturhuse”.

Når det gælder Aasiaat har Peter Olsen dog en helt anden og personlig tilgang, og han meddeler, at han har igangsat en undersøgelse, der skal afklare mulighederne for etablering af en musikskole i Aasiaat.

Politisk prioritet

- Etablering af en musikskole i Aasiaat er én af mine politiske prioriteter, som jeg - om muligt - i den nærmeste fremtid ønsker at realisere. Jeg har derfor igangsat en undersøgelse af mulighederne for eventuel etablering af en musikskole i Aasiaat, oplyser Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen (IA).

Det fastslås imidlertid, at ”Naalakkersuisut har for øjeblikket intet beslutningsgrundlag for stillingtagen til eventuel etablering af en musikskole i Aasiaat”.

Peter Olsen oplyser, at Naalakkersuisut har modtaget en orientering fra Kommune Qeqertalik om kommunens projekt med at etablere et multicenter.

Daginstitution i Qaqortoq

Doris J. Jensen ville også godt vide, om Naalakkersuisut er involveret i at etablere en daginstitution i Qaqortoq i samarbejde med Kommune Kujalleq, som visse lokalpolitikere har stillet krav om.

-Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområdet, som har ansvaret for førskoleområdet oplyser, at de ikke er i dialog med Kommune Kujalleq om etablering af en daginstitution. Opførelse af daginstitutioner er en kommunal opgave, oplyser Peter Olsen i sit svar.

Opfølgende kommentar fra Peter Olsen:

På Sermitsiaq/AGs netavis påstås det i overskriften til artiklen, at jeg kun vil hjælpe Aasiaat. Dette er ikke korrekt.

Det er ikke korrekt med bl.a. følgende begrundelser;

1. Doris Jakobsen spørger i sit § 37 spørgsmål om hvorvidt Naalakkersuisut har planer om at etablere et Kulturhus- og Musikskole i Aasiaat, og svaret til Doris Jakobsen omhandler alene Aasiaat.

2. Det fremgår ikke af svaret, at jeg alene vil servicere Aasiaat, det er journalisten der selv har brugt den formulering.

3. Det skal understreges, at jeg har interesse for og mener at det er vigtigt at arbejde for, at samtlige kommuner får en musikskole.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER