Annonce
Museum udsat for omfattende hærværk
Her til morgen blev de ansatte på museet i Tasiilaq mødt af et trist syn. I løbet af natten var der begået omfattende hærværk på museets udstilling.
Politiet i Tasiilaq fik anmeldelsen om det grove hærværk klokken 8.00.
Annonce
- Der er tale om et omfattende hærværk. Umiddelbart tyder noget på, at der ikke er stjålet noget fra museet, men vi kan ikke være helt sikre endnu, oplyser fungerende politikommissær Katrine Sandgreen, Tasiilaq Politi, til Sermitsiaq.AG.
Vidner efterlyses
Hun opfordrer alle, der måtte have set eller hørt noget om hærværket, til at henvende sig til politiet enten personligt eller via telefonnummer 701224.
- Vi har endnu ingen under mistanke, men efterforsker naturligvis sagen med stor alvor og vil foretage de nødvendige afhøringer, forklarer Katrine Sandgreen.