Mulig løsning kan være under opsejling: Bedre vilkår i Danmark
Det tyske mindretal tæller 18.000 borgere i Danmark, og de har egne børnehaver og skoler. Nu går Grønland måske efter at få samme model. Vigtige tvivlsspørgsmål skal dog først afklares.
AG kunne i februar berette, at grønlændere i Danmark har anderledes vilkår end det tyske mindretal i Sønderjylland, som er omfattet af en konvention om »beskyttelse af nationale mindretal«. Samme status har grønlænderne ikke.
Nu sker der noget i sagen, skriver avisen AG.
Siumuts Kuno Fencker har fået optaget et punkt på Forårssamlingen, som skal pålægge Naalakkersuisut at opfordre Danmark til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal i henhold til den internationale regel.
- Alle i Inatsisartut bør være interesseret i at »eksperimentet« ikke bliver til virkelighed igen. Derfor beder jeg Naalakkersuisut om at kontakte rigsmyndighederne, før der sker mere skade på Inuit i Danmark. Gør vi ikke noget nu, skal vi selv – og ikke den danske statsminister - sige undskyld til disse børn i Danmark. Med dette forslag handler vi på den viden, vi har, og vi tager ansvar for mindretallet af grønlændere i Danmark, sagde Kuno Fencker.
Over for AG har juraprofessor ved Europa-Universitetet i tyske Flensborg, Tove H. Malloy, forklaret, hvilke fordele det tyske mindretal har i Danmark. Herunder at modtage støtte til egne børnehaver, skoler og et gymnasium.
- Deres kulturinstitutioner og deres avis modtager støtte, og i mindre omfang støttes sociale organisationer, der hjælper mindre bemidlede og ældre, forklarer hun og tilføjer:
- Forskellen mellem det tyske mindretal og grønlændere ses mest på undervisning og kultur. Hvor det tyske mindretal har mulighed for undervisning på mindretalssproget via deres egne, fuldt finansierede skoler, er grønlændere henvist til samme sprogundervisning som immigranter.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:
