Motorhavari forsinker atlantgods til Nuuk

Skibet Bruarfoss, der var på vej til Nuuk, måtte vende retur til Reykjavik grundet motorproblemer, oplyser Royal Arctic Line

Offentliggjort

Grundet motorhavari er atlantskibets ankomst til Nuuk forsinket, oplyser det selvstyreejede rederi Royal Arctic Line.

Royal Arctic Line oplyste allerede torsdag, at Bruarfoss måtte vende retur til Reykjavik grundet motorproblemer.

Fredag eftermiddag skriver rederiet i en pressemeddelelse, at der fortsat ikke er fundet en løsning på motorproblemerne, hvilket betyder at Atlantskibets ankomst til Nuuk er forsinket på ubestemt tid.

Følge situationen tæt

- Royal Arctic Line følger situationen tæt og er i tæt dialog med de handlende i Nuuk og på kysten.

Så snart der er nyt i sagen, vil Royal Arctic Line meddele dette via dets hjemmeside www.ral.gl.

Rederiets bygdeskib Tilioq Arctica er også fortsat ude af drift. Skibet, der opererer i Sydgrønland, skulle have været i drift onsdag i denne uge, men det er ikke lykkedes:

- Situationen har udviklet sig sådan at vi på nuværende tidspunkt skal have flere reservedele end først planlagt. De nye reservedele er bestilt og vil ankomme med Bruarfoss 340 til Nuuk, da de desværre ikke var muligt at flyve dem ind, skriver Royal Arctic Line.

Powered by Labrador CMS