Moskusslagteri i Ittoqqortoormiit

En tidligere fiskefabrik i Ittoqqortoormiit er blevet bygget om til et moskusslagteri - nu søges en lejer

Ønsker man at drive et moskusslagteri i Ittoqqortoormiit, så er det lige nu man har chancen. Det fremgår af et opslag af Sermersooq Business Council.

Her søger man nemlig en lejer til et nyt moskusslagteri.

- Ejendommen B-334 i Ittoqqortoormiit, der tidligere har været benyttet som fiskefabrik, er blevet bygget om til et moskusslagteri, og udbydes nu med henblik på indgående af en lejeaftale, står der i opslaget.

Lejeperioden er for fem år med start fra 1. september.

- Den kommende lejer skal i egen virksomhed drive slagteriet og vil selv stå for indhandling, produktion, drift, vedligeholdelse og salg, fremgår det.

Powered by Labrador CMS