Moskusoksen er et levn fra fortiden

Moskusoksen har været i stand til at omstille sig skiftende tider og klimaforandringer og den sidste istid - imodsætning til eksempelvis sabelkatten og mammutten.

Jægerne i syd må kigge langt efter at få moskusdyrene på kornet i år. Polfoto: Jan Dagø

Moskusoksen, der ligner et gammelt gulvtæppe, er hverken er en okse eller en bøffel, men er egentlig mere familierelateret til geder og får - sådan rent genetisk, er en overlever.

Den interesserer biologer og forskere, fordi den har været istand til at omstille sig klimaskift gennem tiderne, imodsætning til mange andre landpattedyr, der uddøde i den sidste istid for cirka 10.000 år siden.

Man håber at forstå præcis, hvorfor den er en overlever og hvordan, så man eventuelt kan sætte ind mod andre landpattedyr, der er på vej til at uddø.

I en præsentation i sidste uge på Bronx Zoo i USA, beskrev Dr. Berger de foreløbige resultater fra feltstudier af moskusoksen. De er indsamlet ved indfangning af dyret, målinger og vejninger, tjek af dets tænder og blod, og for at kunne spore dem i fremtiden, har har de fået påmonteret GPS.

Han fortalte blandt andet, at moskusokserne i Alaska havde ekstremt dårlige tænder, som var knækket, og som er en gåde for forskerne:

- Man skulle tro, de var på en diæt af Pepsi og Snickers barer, sagde Dr. Berger, der dog kunne fortælle, at moskusoksen i Bering-området havde flotte tandsæt.

Specielt pelsen er unik hos moskusoksen, imodsætning til rensdyrene, der traver hele sommeren rundt for at slippe for fluer og myg, står moskusoksen der med en sværm af myg omkring sig godt beskyttet af sin pels, der ligner et gammelt ryatæppe.

Pelsen indeholder ekstra isolering med en underuld, kaldet qiviut, der er varmere end uld og blødere end cashmere.

Og deres grundlæggende tilgang til vinteren er:

- Bare stå stille. De er næsten en del af landskabet. De går i dvale og nedsætter deres iltforbrug og stofskifte med omkring en trejdedel. De er som maskiner, der lukker ned, sagde Dr. Lawler, som har studeret moskusoksen.

- Den lever i sammentømret familiesamfund, sagde Dr. Berger, og de holder styr på, hvem der er hvem. Når den konfronteres med rovdyr som ulve, vil en flok moskusokser danne cirkel, hvor de voksne danner en mur af horn udad, mens de unge dyr i flokken er beskyttet inde i cirklen. De synes også at have en god hukommelse for, hvor de bedste græsningssteder er, når sneen er væk.

Historiske optegnelser tyder på, at moskusoksen er et comeback kid af Kvartær-tiden. Den gennemgår perioder, hvor bestanden går ned men kommer så senere tilbage som gangbusters.

Man mener, der er cirka 100.000 moskusokser spredt i Canada, Alaska, Grønland og Sibirien, og forskningen viser, at arten også vil eksistere i mange mange år fremover:

Det ville være svært at argumentere for, at moskusoksen er på vej ud af døren. De er ikke svage søstre.

Artiklen har været bragt i New York Times.

Powered by Labrador CMS