Mogens Lykketoft om Hans-Pavia: For mig er det en god ven, der er død

Hans Enoksen og Mogens Lykketoft sender deres kondolencer i anledning af Hans-Pavia Rosings død

Kondolencerne efter meldingen om Hans-Pavia Rosings døde strømmer ind.

Dette er blot endnu en understregning af hans store betydning for landet og udstråling som menneske.

Således fremhæver også formand for Inatisartut, Hans Enoksen Hans-Pavia Rosings indsats i både Folketing og Landsting. Hans engagement for inuit som præsident for ICC og i bestyrelsen for World Council of Indigenous People understreger Hans Enoksen ligeledes.

- I 2007 fik han tildelt Nersornaat i sølv. Daværende formand for Landstinget, Jonathan Motzfeldt, fremhævede hans ”utrolige energi og virkelyst” for samfundet, som også kom til udtryk gennem hans indsats for det grønlandske kulturliv. Hans-Pavia Rosing var i en lang årrække organisatorisk leder af MIK-koret i Danmark, hvor han under deres rejser præsenterede grønlandsk kultur. Han var medstifter af sangkoret N.I.P.E., som han var formand for i en lang årrække. Endvidere var han medlem af grønlænderforeningen i Danmark, hvor han bidrog til at starte organiseringen af grønlandske foreninger i Danmark. Med sit mangfoldige virke har han været en god ambassadør for vores kultur.
En højt respekteret person med mangeårig indsats for sit land og for sit folk er ikke længere blandt os. Hans-Pavia Rosing blev 70 år. Vores tanker går til hans hustru og øvrige familie.
Æret være hans minde, skriver Hans Enoksen blandt andet.

Den tidligere danske udenrigsminister Mogens Lykketoft skriver, at han kun kan istemme lovordene for Hans-Pavia Rosings indsats i politik og for inuit.

- Men for mig er det en god ven, der er død. Vi kaldte hinanden ’broder’, og vi var brødre i ånden hen over Nordatlanten, Vi sad 14 år sammen i Folketinget. Hans-Pavia var en herlig og munter kollega, en vidende og sjov rejsekammerat til folketingsudvalgs rejser til fjerne lande. Hans-Pavia blev i årene i København en del af et fællesskab med mange unge mennesker, der samledes i weekenderne hos os på Østerbro. Da jeg for længe siden blev 50 år, holdt han en flot tale og det var ham og mig, der forlod selskabet som de sidste. Han var - alene sammen med Jonathan Motzfeldt og Kristjana - med til Mettes og min bryllupsmiddag i Narsarsuaq, efter at Jonathan havde giftet os i Qassiarsuk
Jeg satte meget stor pris på vort venskab og så frem til at mødes, når Folketingets Grønlandsudvalg i næste måned kommer til Nuuk.
Nu kan jeg kun mindes ham. Den store grønlænder og glade ven, jeg heldigvis lærte så godt at kende. Æret være hans minde, skriver Mogens Lykketoft.

Powered by Labrador CMS