Mit møde med dronningen: Som nyforelskede

Ann Andreasen, leder af børnehjemmet i Uummannaq, fortæller her om sit møde med Dronning Margrethe.

Ann Andreasen er leder af børnehjemmet i Uummannaq.

- Forskellen på at møde medlemmerne fra kongehuset privat og arbejdsmæssigt er, at privat er de menneskeligt set nemme at snakke med på et dagligdags og uhøjtideligt plan, mens mødet i mere officielle sammenhænge er underlagt en etikette, som gør, at man optræder mere formelt.

- Selvom der her i Grønland er mange selvstændighedstilhængere og på Færøerne mange republikanere, er der altid respekt for kongehuset. Mennesker med vidt forskellige holdninger til kongehuset møder altid frem i respekt for deres lederskab. Noget, der også skaber respekt, er, at Dronningen altid er velforberedt og har sat sig grundigt ind i tingene i forhold til de mennesker, hun officielt møder.

- En af de varme og menneskelige oplevelser med regentparret var, da børnene under et besøg på børnehjemmet spillede ’Amazing Grace’ for Dronningen og Prins Henrik, hvor regentparret var synligt rørte, og deres blikke mødtes, som om de var nyforelskede.

En anden stor oplevelse med dronningen var, da jeg på Christiansborg holdt takketale til dronningen for modtagelsen af Ebbe Munck prisen, jeg kunne mærke den varme og respekt for børnehjemmets arbejde, som hun udstrålede.

Læs hele tillægget om Dronning Margrethe - gratis adgang

Powered by Labrador CMS