Iværksættere
Modig iværksætter vil producere økologisk tang
En iværksætter fra Sisimiut har kastet sig ud i et projekt, som ingen endnu har turdet at begive sig ud i
Iværksætter-arrangementet 'Startup’ har været afviklet i Sisimiut, hvor 14 deltagere med en lille iværksætter i maven fik redskaber og inspiration til at udvikle en forretningsplan i løbet af intense 54 timer.
Greenland Business ‘Startup’-arrangement resulterede i fem forretningsplaner, hvor vinderen af arrangementet, Maki Seaweed ved Ulrik Lyberth, vandt i skarp konkurrence med et familie krabbeprojekt.
Læs: Sæbefirma kørte af med sejren for iværksættere i Narsaq
Læs: Tasiilaq: 'Superguider' ønsker sommerskisportssted
Vinder på noget som Grønland har meget af
Ulrik Lyberth vandt 5.000 kroner for sin forretningsplan om produktion af tørret økologisk tang. En ting, som Grønland har meget af, og hvor der er blevet udarbejdet meget analyse over, men som ingen endnu har turdet begive sig ud i, skriver Greenland Business.
- Gevinsten svarer til 10 tang sejlture, og det vil jeg bruge pengene til, siger den glade og overraskede vinder, Ulrik Lyberth.
Ulrik Lyberth er så småt i gang og har solgt det første parti til Danmark. Og med tiden vil han videreudvikle den tørrede tang til et pulverforms-produkt, oplyser han.
Dommerpanelet på tre forretningsfolk lagde vægt på, at det er et nyt produkt, som har eksportmuligheder og vil dermed kunne generere eksportindtægter til Grønland.
Læs: Iværksættere dyster om 10.000 kroner