Mittarfeqarfiit moderniserer flyinformation

Grønlands Lufthavne er ved at udvikle et nyt system, der skal vise tiderne for afgange og ankomster.

udvikler ny flyinfo.gl Mittarfeqarfiit

I Nuuk, Kangerlussuaq og Ilulissat har man den seneste tid kunne se på skærme i lufthavnene med informationer om ankommende og afgående fly, som ser anderledes ud end de plejer.

- Det skyldes at Mittarfeqarfiit er ved at udvikle et nyt system der skal vise tiderne for afgange og ankomster. For passagerer er det kun designet der er lidt anderledes, meddeler Mittarfeqarfiit i en pressemeddelelse.

Årsagen til det ændrede design på flyinfo-skærmene er, at Mittarfeqarfiit har fået udviklet et nyt system til flyinformationer, som snart tages i brug i hele landet. Hjemmesiden flyinfo.gl ejes og drives af Mittarfeqarfiit mens informationer om tider kommer fra flyselskaberne.

Nemmere for passagerer

- Da Mittarfeqarfiit ejer lufthavnene og afgangs- og ankomsthallerne, giver det god mening at det er os, der bringer den samlede information fra flyselskaberne om afgangs- og ankomsttider. Og så er det nemmest for passagerer og øvrige, kun at skulle kigge ét sted efter en ankomst eller afgang, siger kommunikationschef i Mittarfeqarfiit, Malene Lynge.

Udover at informere passagerer og øvrige interessenter bruges informationerne til økonomistyring og fakturering af kunder.

Information i bygder

Når det nye system tages i brug, vil man i første omgang ikke kunne se tiderne for bygdebeflyvningerne. Der har været udfordringer med levere korrekte tider i det nuværende system. Derfor arbejder Mittarfeqarfiit og Air Greenland sammen på at finde en løsning.

- Vi forventer at finde en løsning indenfor en kort tidshorisont. Så snart de rigtige tider for helikopterbeflyvningerne kan vises vil man også kunne se dem på flyinfo.gl, indtil da må vi henvise til Air Greenlands hjemmeside, lyder det fra kommunikationschefen i Mittarfeqarfiit.

Powered by Labrador CMS