Mistanke om smitte på Sarfaq Ittuk

Flere passagerer med kystskibet Sarfaq Ittuk, der er rejst fra Qaqortoq onsdag, har udvist symptomer på corona torsdag, hvor de er stået af skibet i Paamiut. Alle passagerer, der er stået af i Paamiut er sat i karantæne og skal testes.

Onsdag stævnede Sarfaq Ittuk ud fra Qaqortoq med kurs nordpå.

Torsdag klokken 14.00 ankom skibet til Paamiut hvor 26 passagerer stod af. Fire af passagerne har efterfølgende kontaktet landslægen og meddelt, at de har symptomer.

Derfor er alle personer i Paamiut, der har været med Sarfaq Ittuk nu i karantæne for at undgå smitttespredning. De afventer nu at blive testet for corona. Det oplyser myndighederne og Arctic Umiaq Line til Sermitsiaq.AG.

Kystskibet er nu på vej mod Nuuk med 155 passagerer ombord.

SKibet ankommer i morgen og her vil de resterende passagerer blive sat i karantæne, indtil de kan blive testet. Myndighederne er klar til at teste passagerer og besætning fra klokken 10.30 fredag.

Powered by Labrador CMS