Er du miss Grønland?

Skønhedskonkurrence, der vil fremme øko-turisme og CO2-reducerende teknologi, søger efter betagende, klimabevidste ungmøer.

Miss Green Planet adskiller sig også fra andre skønhedskonkurrencer, idet deltagerne ikke skal posere i en badedragt. Foto: missgreenplanet.com

Er du kvinde og mellem 18-29 år gammel? Vil du gøre en indsats for at beskytte planeten gennem grønne tiltag?

Kan du svare ja til de spørgsmål, kan du modtage 5000 dollars og andre præmier ved at repræsentere Grønland i en utraditionel skønhedskonkurrence.

Miss Green Planet, der bliver afholdt næste år 21-22. maj i Toronto i Canada, er den første af sin slags. Arrangørerne siger, at det ikke handler om glimmer og glamour, men om at fremme klimabevidste tiltag - samt give gratis pr til Canada.

- Dette er en fantastisk mulighed for miljøbevidste unge kvinder, og det vil hjælpe med at skærpe Toronto og Canadas profil som destination for økoturisme, siger konkurrencens direktør, Tegi Obanda i en pressemeddelelse.

29 kvinder fra konkurrencen i maj vil blive udvalgt til at gå videre til finalen med andre grønne miss´er fra hele verden. Den finale foregår i september i Chicago i oktober. Læs mere om Miss Green Planet her.

Powered by Labrador CMS