skønhedskonkurrence
Miss Greenland kommer tilbage igen
Grønland får næste år igen sin egen Miss Greenland-konkurrence. En modelagent fra Nuuk er udvalgt som medarrangør og som dommer i året Miss Universe Denmark
Der er mandag den 10. august foretaget mindre justeringeraf faktuel karektéri denne artikel.
Forsommeren har budt på en del planlægning for de nye arrangører af Miss Universe Denmark, og kulminationen på dette er en stor fjer i hatten på Grønland.
Det lader nemlig til, at vi bliver værter for vores helt egen Miss Greenland-konkurrence igen til næste år, hvis alt går efter planen.
Læs alle tidligere artikler om Miss Universe Greenland
I første omgang er agenten for i det nyopstartede modelbureau Inuit Models, Aviaaja Hammeken Schultz, sammen med 11 andre i rigsfællesskabet blevet udvalgt af Miss Universe Denmark til at være dommer.
Den nationale skønhedskonkurrence - som dog også handler om andet end skønhed - foregår, som vi tidligere har nævnt, den 15. august i København men bliver altså nu med grønlandsk deltagelse i dommerpanelet.
Hurtig udvikling
- Jeg er med til at repræsentere Grønland og til at brande landet samtidigt. Da det hele er gået meget hurtigt, får jeg ingen støtte udefra og har selv sørget for billet til Danmark, skriver stylisten i en pressemeddelelse.
- Vi havde desværre ikke sponsorer nok til at få en Miss Greenland med i den danske konkurrence i år, men til næste år står jeg for Miss Greenland-eventet, så det bliver spændende.
Aviaaja Hammeken Schultz har blandt flere projekter startet et model-bureau, der hedder Inuit Models.
- Jeg vil arbejde for, at pigerne, der søger ind til Miss Greenland, kommer til at få en tilknytning til Inuit Models i fremtiden, siger hun.
26 skønheder tilbage
Modelcasteren og skønhedsdommeren rejser til København onsdag den 12. august og deltager i Miss Universe på Bella Sky den 15. august.
Siden marts, har over 300 kvinder fra hele Danmark tilmeldt sig Miss Universe Denmark. Feltet blev skåret ned til top 50 og nu til top 26.
Deltagerne har gennemgået en hård træning med fokus på både indre og ydre skønhed:
Deltagerne bliver først interviewet enkeltvis af et dommerpanel, derefter skal de konkurrere i livsstil og fitness-niveau iført badedragt, fysisk udtryk, posering og elegance iført aftenkjole og til slut i finalen skal pigerne besvare spørgsmål på scenen.
Læs alle tidligere artikler om Miss Universe Greenland
Aftenens dommerpanel vil være en blanding af danske og internationale personligheder inden for modebranchen og ser således ud:
- Lindsay Becker - Miss U.S. International 2015
- Laila Av Reyni – Modedesigner og sangerinde fra Færøerne
- Mai Manniche – Smykkedesigner fra JEWLSCPH
- Maria Hirse – Miss Universe Denmark 1993 og tv-vært
- Marco Merie – Kendisfrisør og skaber af GOLD Professional Haircare
- Anja Ekstrøm – Modefotograf
- Marie Louise Brangstrup Schmidt – Badetøjsdesigner fra North.DK
- Sabrina Pagh – Ejer af Pagh Blomster og kommende deltager i ”Blomster til Stjernerne”
- Signe Bruun – Uddannelsesdirektør inden for kosmetik
- Caroline Brent – Benefit Cosmetic i Danmark
- Andreas Firlings – Kunstner
- Aviaaja Hammeken Schultz – Inuit Models Agent/Miss Greenland Director
Læs alle tidligere artikler om Miss Universe Greenland