MIO: Nu må en handlingsplan for børn på plads

På onsdag skal Inatsisartut behandle et forslag fra Inuit Ataqatigiit om, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for børn. Og det kan kun gå for langsomt med at få det forslag vedtaget, mener børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, som i øvrigt opfordrer til, at der ikke går partipolitik i dette forslag.

Der er nemlig nu 25 år siden Grønland tiltrådte FN’s Børnekonvention, og som Grønland dermed er forpligtet til at efterleve.

Kortsigtede løsninger

Men det går ikke imponerende godt med dette. Grønland lever i dag ikke op til hele 18 af Børnekonventionens artikler, og disse artikler handler om mere end det sociale område.

- Trods gode tiltag gennem årene, er der stadig for mange brandslukninger og kortsigtede tiltag, skiftende politisk kurs, manglende inddragelse af børn, deres familier og lokalsamfund, samt en mangelfuld organisering af de forskellige sektorer, skriver Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

- Det er nødvendigt at få en samlet langsigtet indsats, hvor alle niveauer inddrages for at sikre at konventionen omsættes til handling til gavn for alle børn her i landet.

Mørketal

Børnetalsmanden har i flere omgange krævet en National Handlingsplan, første gang i september 2016, og siger hun sætter pris på at der omsider nu også er et politisk ønske om en national handlingsplan.

- Alligevel er der et behov for at advare mod den tendens, der ofte hersker i dag, til kun at se på det sociale område og de børn, som allerede står som tal i de sociale kontorer, eller som er anbragt udenfor hjemmet.

MIO kræver langsigtet national handling

- Børnekonventionen gælder alle børn, herunder de børn der er derude, som svigtes men som vi aldrig hører om (mørketal) og de børn som er i risiko for at blive svigtet. Det er derfor ikke nok at lave en national handlingsplan på det sociale område. En national handlingsplan skal gælde alle børn og alle sektorer som berører barnet, som det også er anbefalet af FN’s Børnekomite.

Bred inddragelse

- En national handlingsplan bør laves gennem inddragelse af de som det handler om og skal forankres lokalt.

- Børn, forældre, familier, skoler, bygder og byer men også civilsamfund og erhvervsliv skal være en del af forandringen. Det er derfor ikke nok at lave et dokument som bliver til i et departement og forbliver i et departement og hvor inddragelse er snævert afgrænset til de allerede kendte aktører. Handlingsplanen skal være vores alles handlingsplan og inddragelse skaber ejerskab til såvel handlingsplanens indhold som dens implementering.

MIO kommer snart med et bud på en national handlingsplan, hvor børn og unge selv kommer med deres input til hvad en sådan plan skal indeholde.