Gå til hovedindhold

MIO til Naalakkersuisut: Trivsel vil give mindre uddannelsesfrafald

For at få flere unge til at tage en uddannelse og mindske frafaldet i uddannelsesstederne, skal man starte med at give børn bedre trivsel, lyder det fra børnetalsmanden.

Trivsel i barndommen giver unge bedre forudsætninger for at klare en uddannelse. Det mener børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, der påpeger at børns trivsel i barndommen bør sættes i fokus for at mindske antallet af frafald på uddannelsesstederne.

Udmeldingen kommer efter at naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq under en præsentation af forslag til finanslov for 2021 oplyste, at en folkeskoleårgang fra 2012 har en frafaldsprocent på 49 procent på de gymnasiale uddannelser, og en frafaldsprocent på 64 på erhvervsuddannelser.

For at opnå en højere uddannelsesniveau bør de unge tage mere ansvar, mens de offentlige giver bedre muligheder for de uddannelsessøgende, lyder det fra Naalakkersuisoq. Men børnetalsmanden mener, han skyder forbi målet.. 

- Vittus Qujaukitsoq overser vigtigheden af børns og unges trivsel, når han leder efter forklaringer på det store uddannelsesfrafald. Hvis børnene har det godt, har de den bedste forudsætning for at modtage læring, siger Aviâja Egede Lynge.

Psykisk hjælp nødvendig

Børnetalsmanden mener, at det kræver et mere nuanceret billede at kortlægge, hvorfor frafaldsprocenterne er så høje.

En befolkningsundersøgelse fra 2018 viser, at over en fjerdedel af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 procent af børnene i samme aldersgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet, mens 20 procent er udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

- Når så mange børn og unge er så hårdt ramt og ikke trives, ser vi, at de er nødt til at bruge psykisk energi for at klare sig gennem tilværelsen. Undersøgelserne peger på, at børn, udsat for overgreb ofte får for eksempel sprogproblemer og indlæringsvanskeligheder, udtaler Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

- Der er ikke tale om, at eleverne er dårligere begavet. Snarere, at de har været nødt til at udvikle andre dele af deres begavelse end den, der typisk måles i f.eks. skolesystemet. Så når vi skal se på årsagerne til frafaldet, skal vi se på børnenes livsbetingelser og trivsel. Hvis trivslen er der, kommer læringen også, lyder det fra børnetalsmanden.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER