Gå til hovedindhold

Minister: Kinesisk datalæk er foruroligende

Det er en foruroligende sag, at det private kinesiske firma Zhenhua har samlet informationer om en række grønlandske og færøske politikere og erhvervsfolk, mener den danske udenrigsminister.

Nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer fra Air Greenland og Kalaallit Airports er blandt personer, der er blevet kortlagt i en kinesisk database. Også Kim Kielsen er på listen, som Jyllands-Posten kunne berette om i midten af september.

Databasen er lavet af det kinesiske firma Zhenhua, der desuden havde samlet informationer om mere end 700 prominente danskere.

LÆS OGSÅ: Kinesisk datalæk omfatter grønlændere

Sagen har fået folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) til at spørge den danske udenrigsminister om, hvad han mener om sagen.

Ministeriet til Kina: En alvorlig sag

I et skriftligt svar oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.), at han finder sagen foruroligende:

- Min bekymring over sagen går selvsagt i forhold til borgere fra hele rigsfællesskabet, som måtte være genstand for den slags opmærksomhed, skriver Jeppe Kofod.

Han oplyser, at Udenrigsministeriet har kontaktet den kinesiske ambassade i Danmark og givet udtryk for, at sagen var alvorlig og kunne skade Kinas anseelse.

Kofod: Det er problematisk

Jeppe Kofod bemærker, at en talsmand fra det kinesiske udenrigsministerium har kommenteret sagen og udtalt, at der er tale om et rent privat kinesisk firma, og at firmaet kun har indsamlet data, der er tilgængelig online.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Database kan bruges til afpresning

Jeppe Kofod er dog alligevel kritisk:

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg finder det særligt problematisk, at firmaet ifølge medieoplysninger i et vist omfang tillige har medtaget information om familiemedlemmer – uanset om informationerne i databasen alene måtte være samlet fra åbne kilder, skriver udenrigsministeren i sit svar til Aaja Chemnitz Larsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER