Minik-teaterstykke til Tyskland

Nunatta Isiginnaartitsiarfia er inviteret til Tyskland, hvor teatret om få uger skal opføre teaterstykket 'Minik' på Teater Trier

Foto fra forestillingen

Grønlands Nationalteater Nunatta Isiginnaartitsiarfia er inviteret til Tyskland, hvor det om få uger skal opføre teaterstykket 'Minik' på Teater Trier nær grænsen til Luxenburg

Unik mulighed
- En sådan invitation siger man ikke nej til, siger Svenn Syrin, Nunatta Isiginnaartitsisarfias teaterchef, der inden længe sender et hold på seks mand afsted.

Operaworkshop
Det hele begyndte med en henvendelse på mail fra daværende teaterchef Karl M. Sibelius fra Theater an der Rott i Bayern.

Han havde forinden været med på 'Far North', en operaworkshop i Oqaatsut, hvor han mødte skuespillerne bag 'Minik'.

Betaget
I sin mail til Nunatta Isiginnaartitsiarfia beskriver han sin begejstring og interesse for historien, opsætningen og spillestilen.

- Karl M. Sibelius var yderst betaget af hele set-up’et og mente, at dét stykket måtte ses af tyskerne. Og sådan bliver det altså, fortæller Svenn Syrin.

Fire skuespillere
Holdet bag Minik består af skuepillerne Majbritt Bech, Miké F. Thomsen, Hans Henrik S. Poulsen og Klaus Geisler, som alle er blandt de første skuespillere, der er uddannet herhjemme.

Teaterchef
Derudover er den kommende teaterchef Susanne Andreassen, instruktør Tormod Carlsen og tekniker Gerth Lyberth med på rejsen til Tyskland.

Tredje gang
Nunatta Isiginnaartitsisarfia blev oprettet i 2011. Og det er tredje gang, at teateret sender et stykke uden for landets grænser. Første gang var i 2011 hvor teaterstykket 'Robinson Crusoe' var en tur på Tukaq teatret i Fjaltring samt i København. Et par år efter var Nationalteatret med i produktionen, 'Tulugaq', som blandt andet spillede i Canada.

Thuledreng
Forestillingen 'Minik,' er oprindeligt en afgangsforestilling, lavet af de første elever i juni 2014.

Historien er bygget op om Thuledrengen Miniks liv.
Historiens oprindelse går tilbage til 1897, da Minik som ni år gammel, sammen med fem andre, blev inviteret til USA af polarforskeren Robert Peary.

Han lovede samtidig, at de hurtigt kunne vende tilbage til deres hjemland. Men sådan gik det ikke til. For Miniks far, døde af lungebetændelse og snart var Minik den eneste inuk tilbage i New York.

Forlældreløs
Han var forældreløs og havde ingen venner eller familie at ty til. Og en grufuld oplevelse ændrede hans personlighed fuldstændigt, nemlig da han så sin fars jordiske levninger udstillet på et museum. Minik prøvede i mange år at vende tilbage til sit land.

12 år
Endelig i 1909, efter 12 år i New York, vendte han tilbage til sit hjemland, men han havde glemt sit sprog og følte sig som en aldeles fremmed. Efter syv år i hjemlandet valgte Minik, at vendte tilbage til New York, hvor han et år senere døde af lungebetændelse.

Minik er begravet i New York.

Læs: Fantastisk forestilling kan opleves igen - på film

Powered by Labrador CMS