Minik lyner videre

HC FYNs stærke bagspiller Minik Dahl Høegh er slet ikke til at stoppe for tiden. I sidste søndags nederlag til GOG var Minik banens bedste spiller.

Minik Dahl Høegh i et koncentreret øjeblik. Foto: Knud Fl. Larsen
Grundet problemer med den ene ankel trænede Minik Dahl Høegh ikke med ved HC Fyns sidste træning fredag eftermiddag. Foto: Knud Fl. Larsen
Minik Dahl Høegh i et koncentreret øjeblik. Foto: Knud Fl. Larsen Grundet problemer med den ene ankel trænede Minik Dahl Høegh ikke med ved HC Fyns sidste træning fredag eftermiddag. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh i et koncentreret øjeblik. Foto: Knud Fl. Larsen Grundet problemer med den ene ankel trænede Minik Dahl Høegh ikke med ved HC Fyns sidste træning fredag eftermiddag. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh i et koncentreret øjeblik. Foto: Knud Fl. Larsen Grundet problemer med den ene ankel trænede Minik Dahl Høegh ikke med ved HC Fyns sidste træning fredag eftermiddag. Foto: Knud Fl. Larsen

Selv om Minik grundet ankelproblemer måtte stå over ved HC FYNs afsluttende træning fredag eftermiddag, gentog han kunststykket og var i søndagens kamp mod liganedrykkerne HC Midtjylland igen banens bedste spiller.

I begyndelsen af kampen så det ud til, at HC FYN kunne komme i problemer. HC Midtjylland førte pludselig 10 - 8. Efterhånden som kampen skred frem fik HC FYN spillerne mere og mere kontrol over jydernes offensive forsvar og så havde HC FYN jo Minik til at score nogle meget vigtige mål.

Efter pausen bragte fynboerne sig hurtigt foran 23 - 18 og så var spændingen ude af den kamp. HC Midtjyllands træner Lars Friis Hansen forsøgte mod slutningen af kampen at mandsopdække Minik uden, at det dog fik den store indflydelse på kampens slutresultat 34 - 28 til HC Fyn.

Minik Dahl Høegh blev med otte mål igen HC FYNS topscorer.

HC FYNs cheftræner Jakob Larsen var selvsagt meget tilfreds med sejren.

- Efter sidste søndags nederlag til GOG, var sejren i dag lige hvad vi trængte til. Vi er stadig med i toppen og kan allerede i morgen med god samvittighed begynde forberedelserne frem mod næste fredags kamp mod topholdet Ribe-Esbjerg.

Topstriden i 1. division er stadig intakt. Odder HB med Aqqaluk Sørensen på holdet vandt sikkert 34 - 25 over HØJ. Aqqaluk scorede tre mål.

Efter weekendens kampe fører Ribe-Esbjerg 1. division med atten point. GOG nr. to også med atten dog for en kamp mere. Odder HB og HC FYN nr. tre og fire begge med seksten point.

Powered by Labrador CMS