Minik og Jakob indtog hovedrollerne

I søndagens kamp i Odense Idrætshal med over tusinde tilskuere på lægterne måtte TMS Ringsted rejse hjem til Sjælland med et nederlag på 33 - 26

HC Fyn i angreb med Minik Dahl Høegh som spilstyrer. Foto: Knud Fl. Larsen
Minik Dahl Høegh i en hård tackling. Foto: Knud Fl. Larsen
Familien Lyberth fra Maniitsoq havde fundet vej til Odense Idrætshal. Foto: Knud Fl. Larsen
Jakob Larsen og familien Lyberth fra Maniitsoq. Foto: Knud Fl. Larsen
Familien Lyberth fra Maniitsoq havde fundet vej til Odense Idrætshal. Foto: Knud Fl. Larsen Jakob Larsen og familien Lyberth fra Maniitsoq. Foto: Knud Fl. Larsen HC Fyn i angreb med Minik Dahl Høegh som spilstyrer. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh i en hård tackling. Foto: Knud Fl. Larsen Familien Lyberth fra Maniitsoq havde fundet vej til Odense Idrætshal. Foto: Knud Fl. Larsen Jakob Larsen og familien Lyberth fra Maniitsoq. Foto: Knud Fl. Larsen HC Fyn i angreb med Minik Dahl Høegh som spilstyrer. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh i en hård tackling. Foto: Knud Fl. Larsen

Med Minik Dahl Høegh og Jakob Larsen i de vante hovedroller fortsætter HC Fyn med at vinde.

Der var aldrig rigtig spænding om resultatet. HC Fyn var en klasse bedre end modstanderen. Sejren blev grundlagt via føringer på 4 -1, 8 - 4, 11 - 6, 16 - 8 og ved pausen 18 - 10. I anden halvleg fortsatte HC Fyn med at dominere selv om det på et tidspunkt så ud til, at TMS Ringsted kunne lidt tilbage i kampen, da HC Fyns 25 - 16 føring skrumpede ind til 26 - 22. En klog time-out fik rettet op på tingene og så vandt HC Fyn kampen overbevisende 33 - 26.

Jakob Larsen var efter kampen meget tilfreds.

- Det er først anden gang, at HC Fyn spiller i Odense Idrætshal og alligevel kommer der over tusinde tilskuere og jeg kunne både høre og se, at de var tilfredse, så mon ikke, at mange af dem kommer igen, når vi næste gang spiller i Odense. Minik Dahl Høegh spillede en god og solid kamp. Flotte afslutninger, fine indspil til stregen og ikke mindst en solid indsats i forsvaret. Syv mål blev det til.

På tilskuerpladserne var der adskellige grønlændere, som spændt fulgte slagets gang. Bl.a. familien Mikael Lyberth fra Maniitsoq, som sammen med morfar og mormor var i Odense for at fejre sønnen Gerths 25 års fødselsdag.

HC Fyn har nu for alvor bidt sig fast i toppen af den meget spændende 1. division med fire klubber i toppen Ribe-Esbjerg, Odder HB, HC Fyn og GOG alle med fjorten point. Ribe-Esbjerg dog for en kamp mindre.

- Nu skal vi lige glæde over den her sejr og så går vi i allerede i morgen igang med at forberede os til næste weekends store kamp mod GOG i Gudme. Det bliver spændende. Jeg hører, at der allerede nu er næsten udsolgt i Gudme Hallerne, sluttede en tilfreds Jakob Larsen.

Powered by Labrador CMS