Minik forlænger aftale med sin svenske klub

Håndboldspilleren Minik Dahl Høegh er i gang med en god sæson, og har netop forlænget sin kontrakt med Amo Handboll, der spiller i den næstbedste svenske række.

Minik Dahl Høegh er i gang med en fantastisk sæson i Sverige. Han har underskrevet ny aftale med sin klub, Amo Handboll

36-årige Minik Dahl Høegh er på nuværende tidspunkt topscorer for sin svenske klub, Amo Handboll, som ligger på toppen i den svenske næstbedste række.

Han er meget tilfreds med sin tilværelse i klubben, og har lige forlænget sin kontrakt med yderligere et år, så den nu gælder frem til 2023.

Er i storform

- Det går rigtigt godt både i ligaen og i pokalturneringen. Vi er nået til semifinalen i pokalturneringen, hvor vi undervejs har slået hold fra den bedste række og sidste års finalister, fremhæver han.

Landsholdsprofilen føler, at han er på vej til det niveau, han tidligere har været.

- I de seneste år har jeg haft mange skader. Jeg har haft korsbåndsskade, og mange forskellige skader. Og derudover blev kampene sat på standby på grund af coronavirus. Jeg har frygtet, om jeg aldrig vil opnå mit topniveau igen. Men nu er det vendt på den positive retning, fortæller venstrebacken.

Anden ungdom på banen

Der venter spændende tid i møde for hans svenske klub, som skal spille semifinale i pokalturnering. Hvis hans hold vinder turneringen, vil klubben spille i Europa til næste sæson.

- I kvartfinalen scorede jeg 12 mål, og jeg var dybt bevæget da slutfløjtet lød. Jeg følte, at jeg kunne være med til give noget tilbage til klubben, og at jeg har opnået det, jeg gerne vil opnå. Jeg kan sige, at jeg er igang med min anden ungdom i håndboldbanen. Jeg ser frem til den tredje ungdom, griner Minik Dahl Høegh.

Lange busture

Han bor i Alstermo, som har under 900 indbyggere.

- Spillestilen er lidt anderledes end det, jeg har oplevet før. Men de lange busture er noget, jeg aldrig har oplevet før til udebanekampene. Men svenskerne er meget åbne som folk, hvor de er lette at snakke med. Her tages der ikke spørgsmålstegn af vores etniske baggrund, hvilket er noget befriende, selv om jeg ikke har følt at blive lukket ude, da jeg spillede i Danmark, lyder det fra Minik Dahl Høegh.

Han håber på, at Amo Handboll rykker op til den bedste række efter sæsonen, og at holdet vinder den svenske pokalturnering. Semifinalen spilles den 17. december.

Powered by Labrador CMS