Mineselskaber skal grave i fjeld - ikke i papirbunker

Råstofloven lempes – Det skaber splid mellem to departementer.

Naalakkersuisut vil med et ændring af råstofloven frafalde kravet om et lønsomhedsstudie ved udstedelsen af udnyttelsestilladelser til mineraler:– Investorerne skal nok selv vurdere, om et mineprojekt er værd at skyde penge i eller ej.

Mineselskaberne har været nådesløse i deres kritik af selvstyrets bureaukrati, når det gælder udstedelse af udnyttelsestil­ladelse til mineralerne i den grønlandske undergrund; senest stod kritikken i lys lue på minemessen i Toronto i marts.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Naalakkersuisut tager nu den kradse kritik til efterretning:

– Naalakkersuisut finder det hensigts­mæssigt, at tilladelser til at udnytte mine­ralerne i den grønlandske undergrund sker på så lempelige vilkår som mulige uden at gå på kompromis med sikkerhed, sundhed og miljø.

Derfor fremsætter Naalakkersuisuts medlem for råstoffer og arbejdsmarked Erik Jensen på Inatsisartuts efterårssamling tre ændringsforslag til råstofloven, så det bliver nemmere for mineselskaberne at komme gennem selvstyrets nåleøje.

Den ene ændring

Den væsentligste ændring af råstofloven fra 1. januar 2010 handler om det omkost­ningstunge lønsomhedsstudie, som hidtil har været et myndighedskrav for at sikre, at selskaber kan tiltrække den nødvendige finansiering til at åbne en mine.

Men det skal ikke længere være selvstyret, som blåstempler et projekts økonomi.

– Den økonomiske risiko ved at åbne en mine i Grønland ligger hos selskaberne og hos investorerne, som selv må finde ud af, om mineralerne kan sælges til den rigtige pris på verdensmarkedet, siger departe­mentschef Jørgen T. Hammeken-­Holm fra Departementet for råstoffer og arbejdsmar­ked til avisen Sermitsiaq.

Naalakkersuisuts målsætning er, at den grønlandske råstoflov skal leve op til de bedste internationale standarder.

Der er imidlertid store forskelle fra land til land på kravene til mineselskaberne.

Mindre udviklede minelande har på et tidligt tidspunkt i processen en tendens til at kræve en dokumentation for såvel mi­nens lønsomhed som den finansielle styrke.

Det gælder især lande som Den demokrati­ske Republik Congo og Guinea, men også Kazakhstan, Mongoliet og Mozambique.

Men Grønland er rykket en vægtklasse op.

Læs mere om de to andre forslag til ændringer i råstofområdet og hvad, det er, departementet for erhverv, energi og forskning frygter, hvis ændringerne implementeres i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til avisen via den nedenstående link:

Powered by Labrador CMS