Mineselskab indgår aftale med sydkommune

Mineselskabet Tanbreez Mining Greenland har indgået en hensigtserklæring med Kommune Kujalleq og dets erhvervsråd, der skal sikre lokale virksomheder beskæftigelse, når minen en gang skal etableres og i drift.

Borgmester Kiista P. Isaksen bliver her flankeret af minedirektør Greg Barnes og formanden for erhvervsrådet R. C. Rasmussen, da aftalen blev underskrevet.

Den trængte sydkommune øjner muligheder for at få højere beskæftigelse.

Via en såkaldt deltagelsesaftale (Participation Agreement, red.) sikrer man, at lokale virksomheder og lokal arbejdsstyrke får kontrakter, når mineprojektet får de nødvendige udnyttelsestilladelser, fremgår det af en pressemeddelelse, som Kommune Kujalleqs borgmester Kiista P. Isaksen har udsendt.

Udsigt til store budgetter

- Participation Agreements er velkendte i udlandet og er aftaler som sikrer lokal deltagelse. Det kræver at parterne definerer hvad der skal til, for at lokalsamfundet på sigt kan servicere Tanbreez. Når mineprojektet kommer i gang er der store budgetter til både drift og anlægsarbejder. Vi vil ikke bare sidde med hænderne i skødet mens andre udefra sikrer sig kontrakter hos Tanbreez. Vi vil være med så meget som muligt, lige så snart Tanbreez opnår en

Udnyttelsestilladelse, udtaler borgmesteren.

Greg Barnes, som er direktør i Tanbreez Mining Greenland A/S udtaler:

- Gode relationer mellem mine og lokalsamfund er nødvendige for en succesfuld udvikling af Tanbreez’ mineprojekt. Det vil være en gevinst for alle parter med et tæt samarbejde omkring

etableringen og driften af minen, når en udnyttelsestilladelse falder på plads.

Powered by Labrador CMS