Mindreårig død af skud i Qaqortoq

Søndag er en mindreårig død efter at være blevet ramt af skud. En anden mindreårig er nu sigtet for uagtsomt manddrab i sagen.

Qaqortoq,

Opdateret 11.45 med informationer fra politiet (red.)

Tirsdag er en 16-årig blevet fremstillet i landsretten og sigtet for uagtsomt manddrab på en anden mindreårig.

Politiet oplyser, at den 16-årige er sigtet for den 4. juli 2021 om morgenen i Qaqortoq at have afgivet et skud med en riffel mod den forurettede, som ramte på venstre side af kroppen ved et uheld.

Den forurettede, der var 14 år gammel, afgik kort efter ved døden som følge af sine kvæstelser.

Kredsretten besluttede den 5. juli, at den sigtede skulle løslades, da kredsretten ikke mente, der var grundlag for tilbageholdelse.

Det ændrede landsretten dog tirsdag med beslutninge om, at den sigtede skal tilbageholdes frem til 3. august.

Powered by Labrador CMS