Annonce
Mindre havis bringer fangererhvervet i krise
Nedsmeltningen af havisen i Arktis har fået markante konsekvenser for fangererhvervet i Øst- og Sydgrønland.
ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, består havisen øst for Grønland af et flere hundrede kilometer bredt bælte af is og er i konstant bevægelse på grund af den Østgrønlandske Havstrøm. Og det er denne is som kaldes storisen.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Denne is har typisk været under flere års dannelse i Polarhavet og er derfor ofte flere meter tyk. Isen bliver skubbet ud gennem Framstrædet, som ligger mellem Nordøstgrønland og Svalbard, ned langs Grønlands østkysten, og under transporten fra Polarhavet, som tager nogle måneder, brydes isen op i mindre og mindre isflager. Men der dannes hurtigt ny is mellem isflagerne om vinteren.
Ifølge DMI, er isforholdene i området ved Kap Farvel og store dele af Sydgrønland i høj grad styret af den Østgrønlandske Havstrøm. Området ved Kap Farvel er som regel isfrit fra august til december, hvilket skyldes, at havisen smelter væk i løbet af sommeren.
Men fangere i både Østgrønland og Sydgrønland samt Gorm Dybkjær, som er isforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, siger, at nedsmeltningen er blevet markant større og at storisen derfor er blevet mindre. Og dette har fået store konsekvenser for fangererhvervet.
Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan købe herunder: