Mindesten til Blok 5: Det er vigtigt vi husker
Om knap tre uger, den 14. marts, er det 50 år siden, at Blok 5 eksploderede på grund af gasudledning. For at mindes de omkomne vil man på dagen rejse en mindesten på Store Sletten ved blokken.
Lørdag den 14. marts 1970, klokken 12:02.
Det er 50 år siden, den værste ulykke i Nuuks historie skete, da en gasudledning i blok 5 forårsagede en eksplosion, så den næsten færdigbygget blok blev revet i stykker. I alt mistede elleve mennesker livet i ulykken.
AG beskrev eksplosionen, der flåede en næsten færdigbygget blok i stykker, sådan her:
"En voldsom eksplosion rystede lørdag få minutter over middag store dele af Godthåb. Alle som hørte eller følte eksplosionen var rystet over dens voldsomhed. De som så den blev lammet af rædsel. Fantasi er ikke nok til at forestille sig katastrofens omfang. Synet blev mistænkeliggjort af fornuften. En boligblok af jernbeton på Store Slette, tre etager, med plads til flere hundrede beboere, blev løftet op og styrtede sammen som et korthus ".
- Det er vigtigt, at vi husker dem, der omkom i ulykken. De er håndværkere, de kom til Grønland for at bygge boliger til os. De var unge og forventningsfulde, i stedet vendte de hjem i en kiste. Vi skal huske dem, fortæller Erla Vinther, der i flere år har kæmpet en kamp for at etablere en mindesten for de i alt elleve omkomne.
Skæbnesvangre dag
Ulykken har formet Erla Vinthers liv på mange måder.
Hendes far arbejdede i blok 5 på det tidspunkt. Men han skulle ud og købe mad under frokosten, så han kørte.
- Så hørte vi eksplosionen. Folk råbte, at det var blok 5, der sprængte. Jeg var ti år dengang, og jeg gik i panik. Jeg vidste min far arbejdede der. Min far har senere fortalt, at det var på grund af min mor, han overlevede. Min mor havde bedt ham om at købe mad til os, fortæller Erla Vinther om den skæbnesvangre dag.
Livsmission
Dagen, hvor mindestenen skal rejsen, har en lang proces bag sig. Erlas far har som en af de overlevende medarbejdere undret sig ofte over, hvorfor der aldrig blev rejst en mindesten. Efter hans død i 1998 besluttede Erla, hvis ingen gør noget for de efterladte og overlevende, så er hun nødt til at klare arbejdet selv.
- Fordi, det er så vigtigt. Det er også en form for bearbejdning af ulykken. Dengang fandtes der ingen krisehjælp, så mange af de efterladte har gået rundt med sorgen hele deres liv. Nu får de og vi en smuk afslutning på det, der er sket, siger hun og fortæller at mindst 28 efterladte familiemedlemmer og overlevende vil komme til Nuuk for at overvære afsløringen af mindestenen lørdag den 14. marts i år.
- Jeg kan allerede nu afsløre, at mindestenen har en meget usædvanlig udsmykning.
Mindestenen er lavet af granit og er fra Danmark.
- Navnene på de elleve omkomne er udhugget på stenen. Det, at stenen bliver udhugget i Danmark, og sejlet hertil, er også et symbol på, at de omkomne er dem, der kom fra både Danmark og Færøerne for at arbejde i Grønland. Det var deres sidste rejse, fortæller Erla Vinther om baggrunden.
Historien skal passes
Erla Vinther har brugt flere års research på at finde frem til detaljerne omkring ulykken i Blok 5. Det, der overrasker hende er, at der er meget lidt materiale at hente i både Rigsarkivet i Danmark og Landsarkivet i Grønland, selvom ulykken blev efterforsket med hjælp fra 12 mand fra Rigspolitiet.
- Der bør være en arkivansvarlig, der holder styr på afsluttede sager. For hvad sker der om 50 år? Historierne bør ikke glemmes, men værnes og passes på, så vi de efterladte og efterkommere kan få mulighed for at forstå historien, om 50 år eller mere, siger hun, og slutter af med, at hun ikke ville have kunnet søge og finde så meget ud af sagen uden sin families og venners hjælp og støtte.