Mindeord: Kims ærlighed skabte respekt

Borgmester Kiista P. Isaksen har sendt disse mindeord på vegne af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq i forbindelse med kommunaldirektør Kim Dahls pludselige død natten til søndag.

Kim Dahl døde efter en blodprop i hjertet.

En mand, der arbejdede dedikeret for borgerne og de folkevalgte er ikke længere i blandt os.

Vi har mistet en mand, der udviste kærlighed til sine medmennesker, der gav plads til alle, en god ven, én der værdsatte en ærlig forvaltning og arbejdede hengivent for borgerne og de folkevalgte i Kommune Kujalleq, Kim Dahl.

Siden jeg først begyndte at lære Kim at kende, har jeg lagt mærke til, at han var et venligt menneske, der havde en god evne til at lytte intenst på én, havde begge ben på jorden og gav plads til alle med ønsket om at yde en service på ærlig vis. Det var årsagen til, at man kunne samarbejde med ham med alles respekt.

Kim er uddannet socialrådgiver og havde med sin uddannelse arbejdet effektivt i den daværende Qaqortup Kommunia. Efterfølgende begyndte han at arbejde som administrerende direktør i Kommune Kujalleq efter at havde fungeret som sekretariatschef.

Kim har set det som værende vigtigt at give en god service for borgere og de folkevalgte. Selv om han var en travl mand, havde han som sædvane reageret venligt på hvilken som helst en henvendelse fra medarbejderne og borgerne. Uanset hvilken opgave, der blev pålagt ham, var det kendetegnende for ham at sikre og vægte en ærlig forvaltning.

Vi medarbejdere, der arbejde tæt med ham, er velvidende om, at han i den senere tid ville tydeliggøre sagernes gang i sin virke som administrerende direktør, som han brugte enorme ressourcer på det. Kim havde det budskab, at vi ikke havde noget at bekymre os om, så længe arbejdet udføres på ærlig vis, og at vi bare skulle fortsætte med vores arbejde.

Vi skal fortsætte med vores opgaver på baggrund af hans syn på vigtigheden af en ærlig forvaltning, og selvom vi ikke længere kan komme ind til ham, arbejdende i sit kontor, hvor man følte sig velkommen, skal vi fortsætte med vores borgerservice ud fra hans mange livsmæssige og arbejdsrelaterede erfaringer, som vi har lært meget af.

Selvom Kim har været utrolig hengiven til sine medarbejdere og samfundet, har man altid lagt mærke til, hvor stor betydning hans familie havde. Når man kom ind i hans kontor, kunne man ikke undgå at bemærke billederne af sin kone, børn og børnebørn. Det var hos han kære, at han hentede sine ressourcer til at udfærdige hans store arbejde.

Jeg giver mine dybeste medfølelser over for Kims kone og hans efterkommere for tabet af ham.

Kims alt for tidlige bortgang er et stort tab for os, vi kommer til at savne ham meget, men vi vil altid være med ham i vores tanker.

Vi skal huske det, han med sin arbejdsiver har givet vort land og borgerne med ære og taknemmelighed.

Æret være Kims minde.

På vegne af kommunalbestyrelsen, Kiista P. Isaksen

Powered by Labrador CMS