Gå til hovedindhold

Mindeord: Ida har sat et stort mærke på sangkulturen

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, har sendt disse mindeord, som vi bringer i sin helhed.

En der har sat et stort mærke i sangkulturen her i landet er afgået ved døden

Det er med stor sorg, at jeg har modtaget den triste meddelelse om Ida Heinrichs alt for tidlige død efter længere tids sygdom.

Ida har med sin yndefulde sangstemme sat sig et stort mærke på sangkulturen i Grønland. Ida har inspireret mange sangkor i Grønland og videreført klassisk musikgenren opera, som hun elskede, til rigtig mange børn, unge og ældre i Grønland.

Ida har været ansat som musiklærer i Musikskolen i Nuuk og i Nuuks Internatio- nale Friskole, og har dermed undervist børn blandt andet i sang, nodelære og klaver. Derudover har hun holdt en række kurser i stemmebrug for sangkor og andre målgrupper som selvstændig sangerinde.

Ida’s store og varme engagement i, at formidle korsang og musik har bragt hende rundt i hele landet og i andre lande, hvor hun har sunget alene og sammen med andre kunstnere. Ida har deltaget i mange forskellige kulturelle arrangementer og sunget under diverse jubilæer og ved festlige lejligheder lokalt og nationalt til stor inspiration, og glæde for lytterne. Juleturnéer er også en af de aktiviteter, som flere byer i Grønland har nydt stor glæde af.

I 2013 modtog Ida Julemærkepris for at være forbillede for unge mennesker in- den for sang.

I 2018 modtog Ida Kulturprisen 2018 for sit mangeårige engagement i kulturen i Grønland.

Vi vil mindes Ida med den allerstørste respekt og taknemmelighed for hendes indsats i kulturlivet igennem mange år og for hendes store kærlighed til musik- ken og operaen.

På vegne af Naalakkersuisut sender jeg min dybeste medfølelse til Idas børn og familie.

Æret være Idas minde.

På vegne af Naalakkersuisut, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender.

Ane Lone Bagger

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER