Mimi Karlsen: Etabler rute til Nunavut
Grønland bør knytte en tættere forbindelse med Inuit-landende, derfor må Naalakkersuisut undersøge mulighederne for at åbne en flyrute til Iqaluit, mener IA's Mimi Karlsen
Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-medlem Mimi Karlsen ser flere fordele i at åbne en flyrute til Nunavut.
Ifølge hende vil flere muligheder åbne sig, hvis flyruten bliver en realitet.
- Os Inuit er delt op i fire forskellige lande. Vi kan ikke besøge hinanden i hverdagene. Hvorfor muligheden for en fælles udvikling af vores kultur og sprog er begrænset. For at besøge vores fælle i Canada skal vi først gennem adskillige lande, fremhæver hun i sit forslag.
Handelsmulighederne vil også udvides, siger hun.
- For at interessenterne i minesektoren kunne rejse herfra til Canada, skal de enten gennem Danmark eller Island for at gøre det, mens de sagtens kunne have rejst direkte til Iqaluit i løbet af højest 2 timer, skriver hun i sit forslag.
Flere fordele
- Der har været en rute før til Iqaluit. Hvad vil tale for at genåbne ruten?
- Der var ikke mange, der fløj i den rute dengang, men nu er situationen anderledes, da der sker råstofaktiviteter. Handelsforbindelserne samt kulturelle aktiviteter kan startes op ved at genetablere ruten til Iqaluit, svarer Mimi Karlsen.
Canada kan forhandles
- Tænker du på, at det er Air Greenland, der skal stå for det?
- Det kan enten være Air Greenland eller canadiske flyselskaber. Og jeg er ikke tvivl om, at vi også kan forhandle med canadierne, så de også kan være med til at financiere åbningen af ruten, siger hun.
Hendes forslag til Inatsisartut er, at Naalakkersuisut skal pålægges til senest efterårssamlingen 2020 at omdele til Inatsisartut en oversigt over forskellige tilskudsmodeller indeholdende beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for det offentlige, private og borgerne, hvis der skulle etableres en flyrute til Iqaluit med offentligt engagement.
Forslaget behandles den 12. november.