Milliongave til grønlandsk hus

Verdens største containerrederi A. P. Møller donerer to millioner kroner til Det Grønlandske Hus i København

Inger Bruun, forstander for Det Grønlandske Hus i København, skal normalt styre en stram økonomi. I dag faldt der en appelsin i turbanen. Foto: Chr. Schultz-Lorentzen.

Indgangspartiet til Det Grønlandske Hus har længe været i en sørgelig forfatning, men er netop nu ved at blive shinet op af to kunstnere. Men hermed slutter det ikke. Der er også andre forbedringer på vej, fortæller en glad forstander, Inger Bruun.

- Vi har netop modtaget meddelelse om, at A.P. Møller har godkendt vores ansøgnng og bevilliget to millioner kroner en renovering af facaden ud mod gaden samt til en nyindretning af stueetagen, siger Inger Bruun. Det bliver ikke kun brugere og ansatte, som får gavn af de nye forhold. Der bliver også en kunstnerisk opgave med udsmykningen.

- Den vil vi nu tilbyde de grønlandske kunstnere, som ved en konkurrence kan komme med det bedste bud på indretningen, siger Inger Bruun.

Powered by Labrador CMS