Milliardfortjeneste er forbundet med usikkerhed

Det lyder besnærende med 56 milliarder kroner lige ned i landskassen, men der er også usikkerheder forbundet med de indtægter, der stilles i udsigt af Greenland Minerals. Det siger professor i økonomistyring, der har set nærmere på projektet.

– I forhold til indkomstskatteberegningen udarbejdet af Greenland Minerals, så er det værd at bemærke, at der også indgår skat fra grønlandske medarbejdere. Hvis regnestykket skal afspejle den samfundsmæssige merværdi skal man huske, at beløbet ikke skal sammenlignes med 0 kroner, men med alternativet. Her er det formodentlig ligeså realistisk, at de grønlandske medarbejdere ellers havde haft et andet job, hvor de også havde betalt skat, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, der opfordrer til, at man i Grønland overvejer nøje, hvad det er for et samfund, man gerne vil have, for det er svært at forene landbrug, fiskeri og turisme med mineindustri.

Dorthe Olsen

redaktionen

mandag 01. feb 2021 08:37

Man kan næsten se pengetræet foran sig, der hvert år ryster 1,52 milliarder kroner af sig eller omkring 56 milliarder over 37 år som følge af royalties fra mineproduktionen samt person- og selskabs- og udbytteskatter. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Annonce

Greenland Minerals regnestykke fremgår både af selskabets VVM-rapport og af det reklamemateriale, som netop er hustandsomdelt til befolkningen, og som var med som indlæg i AG og Sermitsiaq tidligere i januar.

Regner man den anden vej, så satser Greenland Minerals altså på at tjene omkring 140 milliarder kroner over 37 år eller ca. 3,75 milliarder kroner årligt på at sælge 30.000 tons sjældne jordarter, 15.000 tons zinkkoncentrat, 8.700 tons flusspat og 500 tons uranoxid gravet ud og delvis forarbejdet ved Kuannersuit.

Avisen Sermitsiaq har bedt selskabet om at forklare, hvad der ligger til grund for udregningen af indtægterne til Grønland, og så har vi forelagt svaret samt informationerne fra selskabet for professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

– Selve projektet er ikke urealistisk, når man ser på selskabets investorpræsentationer. Der er tale om et børsnoteret selskab, der dels er forpligtet til at aflægge korrekte reviderede årsregnskaber, dels er forpligtet til at kommunikere retvisende. Det vil sige, det, de kommunikerer til markedet, kan vi tage afsæt i, er korrekt. Det ser faktisk relativt lovende ud, men er langtfra i mål endnu.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Sermitsiaq Uge 04 2021

Klik her for at læse

samfund indland