Gå til hovedindhold

Miljøprojektet Saligaatsoq nomineret til fornem pris

Det store grønlandske oprydningsprojekt skal kæmpe om Nordisk Råds natur- og miljøpris 2014 sammen med 12 andre nominerede

Succesen for miljøprojektet Saligaatsoq - Avatangiiserik fortsætter.

I starten af måneden var der rekordtilslutning, da omkring 450 personer fra 27 offentlige og private virksomheder i Nuuk deltog i den store oprydningsdag, hvor der i fællesskab bliver ryddet op i naturen.

Læs: Rekordtilslutning til forårsoprydning

Se stort galleri: Her bliver Nuuk renere

Torsdag er det blevet offentliggjort, at Saligaatsoq, der blev startet af Mads Lumholt i 2010, er nomineret til Nordisk Råds natur- og miljøpris 2014.

Det er nu CSR Greenland, der arrangerer oprydningsdagen i samarbejde med CSR Greenlands medlemsvirksomheder, selvstyret, Kanukoka, Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq.

Det grønlandske oprydningsprojekt kæmpe om den fornemme pris sammen med 12 andre nominerede fra de nordiske lande.

Prisen uddeles til oktober
Nordisk Råds natur- og miljøpris går i år til en nordisk kommune, by eller et lokalsamfund, 'som enten har gjort en særlig samlet indsats for miljøet eller en særlig indsats på et enkelt miljøområde'. 

Beslutningen om, hvem der skal nomineres, tages af en nordisk bedømmelseskomité, som består af 13 personer, to fra hvert af de nordiske lande og én fra henholdsvis Grønland, Færøerne og Åland.

Vinderen af årets pris afsløres den 29. oktober under Nordisk Råds session i Stockholm. Det fremgår ikke, hvor mange penge der følger med prisen.

De 13 nominerede:

  • Projektet Saligaatsoq – Avatangiiserik (Grønland)
  • Lokalsamfundet Gjógv (Færøerne)
  • Gladsaxe Kommune (Danmark)
  • Hallstahammars kommune (Sverige)
  • Iin kunta / Ijo kommune (Finland)
  • Jyväskylä by (Finland)
  • Lejre Kommune (Danmark)
  • Middelfart Kommune (Danmark)
  • Reykjavík kommune (Island)
  • Gården Skaftholt i kommunen Skeiða- og Gnúpverjahreppur (Island)
  • Snæfellsnes, et samarbejde mellem fem kommuner (Island)
  • Den økologiske landsby Sólheimar (Island)
  • Växjö kommune (Sverige)

Læs også: Ammaaliannguaq blev Årets Affaldsindsamler

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER