Militærøvelse ramt af storm

Arktisk Kommando og Grønlands Politi samt dansk og amerikansk militær har haft nok at se til under en øvelse denne uge, som oveni de planlagte udfordringer med et forestillet fjeldskred og en efterfølgende tsunami også blev ramt af stormvejr.

En stor fælles militærøvelse med deltagelse fra frøkorps, hjemmeværn og Amerikanske Hercules fly, foregår i området omkring Qoornoq de første uger af november.

Men sådan en øvelse kan også blive ramt af uforudsete problemer.

Det er Arktisk Kommando, der efter planen afvikler øvelsen Arctic Light 1-12. november. Øvelsen er den største af sin slags de sidste to år, og udgifterne til udførelsen løber op i et tocifret millionbeløb

Øvelsen træner et SAR-scenarie med et fjeldskred i Qoornoq og efterfølgende tsunami.

Startvanskeligheder på grund af storm

Men allerede før selve øvelsen kunne gå i gang viste vejret sig fra sin mindre pæne side med storm, der forhindrede material i at blive fløjet til Nuuk fra Kangerlussuaq.

- I en virkelig hændelse havde vi nok fløjet materiel til Narsarsuaq og så sejlet det videre derfra. Vi har jo ingen mulighed for at sejle udstyret videre fra Kangerlussuaq. Men i dette tilfælde valgte vi at vente på bedre vejr og så flyve materiel videre som planlagt, dog med lidt forsinkelser, fortæller vicechef for Arktisk Kommando, kommandør Dan. B Termansen, til Sermitsiaq.AG.

Med i øvelsen er, at der netop som tsunamien rammer foregår et bryllup i bygden, og at der er flere jægere i terrænet, som man ikke ved, hvor er.

Det eksevkveres ved, at der både er rigtige mennesker placeret ude i fjeldet som skal findes og dukker der er endt i vandet efter tsunamien har ramt, som skal reddes.

Skal være klart til naturkatastrofer

Pointen er at udvikle og træne indsættelsen af Arktisk Beredskabsstyrkes (ABS), som er en speciel tværgående enhed inden for det danske beredskabssystem, som kan indsættes i tilfælde af en ekstraordinær hændelse.

Der er deltagere fra både Jægerkorpset, Frøkorpset, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, forsvarets reservestyrke, Ingeniørregimentet, et par amerikanske Hercules-fly, redningshelikopteren fra Air Greenland og Grønlands Politi med en af deres både. Arktisk Kommando deltager selv med Lauge Koch, Vædderen, Challenger-flyet et dansk Hercules to amerikanske samt operationscenteret.

Powered by Labrador CMS