partii inuit

Miiti Lynge melder sig ud af Partii Inuit

Tidligere medlem af Naalakkersuisut for boliger, natur og miljø Miiti Lynge melder sig ud af Partii Inuit og fra hovedbestyrelsen i partiet

Daværende medlem af Naalakkersuisut Miiti Lynge i samtale med Jens-Erik Kirkegaard, nu også tidligere medlem af Naalakkersuisut for Siumut

Partii Inuits hovedbestyrelse har på det seneste oplevet to udmeldinger fra hovedbestyrelsen. Det drejer sig om Aannguaq Poulsen, der har trukket sig fra Partii Inuits hovedbestyrelse og nu Miiti Lynge, der er partiets tidligere medlem af Naalakkersuisut.

Miiti Lynge blev medlem af Naalakkersuisut, da Siumut, Atassut og Partii Inuit indgik koalition efter valget til Inatsisartut den 12. marts 2013.

Læs: Officielt: Her er det nye Naalakkersuisut

- Der er ingen koordinering i partiet, og vi mangler kontaktpersoner i partiet, og mine henvendelser om forslag til forbedringer er ikke blivet taget alvorligt, og det kan jeg ikke leve med længere, siger Miiti Lynge til Sermitsiaq.AG.

Føler sig frosset ude
Miiti Lynge stoppede som naalakkersuisoq for boliger, natur og miljø, da daværende Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond fra Siumut smed Partii Inuit ud af Naalakkersuisut, efter at partiet valgte at stemme blankt ved Inatsisartuts afstemning om ophævelse af nultolerance-politikken over for uran og andre radioaktive mineraler.

Læs: Miiti Lynge: Sådan er politik

- Efter at jeg har påpeget, at partiet trænger til forbedringer, så har jeg følt mig ignoreret af den resterende bestyrelse, siger Miiti Lynge, der dog ikke har tænkt sig at skifte til et andet parti eller stille op til Inatsisartut-valget.

Læs: Olsen-tvillingerne stiller op til valget

Formand tager udmeldelse til efterretning
Partii Inuits formand, Nikku Olsen, tager Miiti Lynges udmeldelse fra Partii Inuit til efterretning.

- Jeg accepterer hendes beslutning, og det er rigtigt, at vi ikke har kørt så godt. Men vi er ved at rette op på forholdene, siger Nikku Olsen til Sermitsiaq.AG.

Partii Inuits bestyrelse består i dag ifølge Nikku Olsen af ham, Randi Broberg, Poul Blok Egede, Joel Petersen, Frederik Lange, Kristian Rosing og Lars-Erik Olsen.

Læs: Nikku: Derfor kom jeg ikke med

Læ: Nikku: Fældet for en lussing

Powered by Labrador CMS