Konflikt i D

Michael Rosing mener Demokraatit har svigtet sit idégrundlag

Det er en hel stribe sager, der har fået Michael Rosing til at forlade Demokraterne. Nu overvejer han, om han skal være med til at stifte en nyt parti.

I slutningen af maj blev fredspiben røget hos Demokraatit. Efter et forår, hvor Michael Rosing i realiteten var frosset ud af gruppen i Inatsisartut, forsikrede både han og partiformand Randi Vestergaard Evaldsen, at de interne problemer nu var ryddet af vejen.

Men mens personkonflikterne tilsyneladende var bilagt, så var Michael Rosing fortsat uenig i en hel stribe af de politiske beslutninger.

- Jeg var da flere gang i løbet af kontroversen i foråret fristet til at stige stop. Men jeg ville ikke gå mens jeg var rasende, siger Michael Rosing til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: Michael Rosing melder sig ud af Demokraterne

Tænkepause
Hen over sommeren har han så tænkt over, om han stadig kan se sig i det parti, som han har været medlem af i adskillige år.

- Jeg har mærket efter, og jeg tror ikke længere det kan rettes op.

Savner den rene linje
I sin udmeldelse nævner Michael Rosing omfordelingen af rejekvoten, forslaget om en ekstrabevilling til Tasiilaq og støtten til Ilanngaassivik som punkter, hvor han mener, at Demokraatit svigter sit idégrundlag.

LÆS OGSÅ: Randi: - Vi går fortsat ind for personlig frihed

- Det er ikke den enkelte sag, men det er mængden af små og mellemstore sager, der samlet set tegner et billede af, at det ikke længere er den rene linje, som i det parti, som jeg meldte mig ind til.

- Bragte du disse punkter op, da I i maj aftalte at slutte fred?

- Både ja og nej. Jeg mener, bestemt, at jeg har givet min mening til kende.

Overvejer nyt parti
Foreløbig fortsætter Michael Rosing som løsgænger i Inatsisartut. Han har endnu ikke besluttet, hvordan hans poltiske fremtid skal se ud.

- Flere har kontaktet mig og spurgt, om jeg vil være med til at stifte et nyt parti. Og det er bestemt noget jeg overvejer. Men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sig, om det er det jeg ender med at gøre. Jeg skal nok lige bruge en måneds tid til at tænker nærmere over det.

Michael Rosing vil heller ikke udelukke, at han opstiller på et kandidatforbund eller som enkeltkandidat.

LÆS MERE OM KONFLIKTEN HOS DEMOKRAATIT:
Michael Rosing: Ærgerligt min arbejdskraft ikke blev brugt
Randi V. Evaldsen: Jeg synes, at Demokraterne står rigtig godt
Demokraterne skændes om dobbeltmandater
Randi: Dobbeltmandater er ikke noget problem
Fredsslutning hos Demokraterne
Politisk kommentator: Krisen i Demokraatit er meget problematisk
Eksklusionssag på vej i Demokraterne
Randi: Michael var ikke længere en del af gruppen

Powered by Labrador CMS