Mette Frederiksen: Grønland bør have større udenrigspolitisk magt

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen er parat til at diskutere, om Grønland og Færøerne skal have større selvbestemmelse over landenes udenrigspolitik. Det siger hun til KNR.

- Det kan jo ikke nytte noget, at man sidder i København og vurderer, hvad der er vigtigt for Grønland og Færøerne. Det er også derfor, at du ikke hører mig sige: ’Så må I koncentrere jer om at tage nogle flere områder hjem’, når jeg godt ved, at mange i Grønland og på Færøerne er optaget af det udenrigspolitiske.

I dag bliver rigsfællesskabets samlet udenrigspolitik officielt ført fra Udenrigsministeriet i København. Til dagligt er der dog en tæt dialog med Naalakkersuisut og Landsstyret på Færøerne om sager, der vedrører Grønland og Færøerne.

Grundloven kan gradbøjes

Men det har ikke ført til generel enighed på det udenrigspolitiske område.

For Danmarks hensyn til EU, Grønlands behov for udenlandske investeringer og Færøernes handel med Rusland er blot nogle af de områder, som igen og igen har skabt uenigheder mellem Nuuk, Thórshavn og København. Og det vil Mette Frederiksen væk fra, siger hun.

- Når jeg hører, at det er et stærkt ønske at tale med en stærkere stemme på det udenrigspolitiske, så synes jeg jo, at det rigtige vil være at sige: ’Lad os sætte os ned og se: Kan vi skaffe os noget mere albuerum blandt andet på nogen af de områder, vi ikke nødvendigvis er helt enige?'

- At man får lov til at tale med en stærkere stemme, hvad enten det er i Nordisk Råd, om det er på det arktiske område, eller det er fiskeri eller noget fjerde, siger Mette Frederiksen.

Løkkes regering har gjort det samme

Men samme ambition har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) haft siden sommeren 2017.

Her aftalte han under et rigsmøde med formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), og Færøernes Lagmand, Aksel V. Johannesen (S), at undersøge, om Grønland og Færøerne kan få større albuerum i den såkaldte DFG-ordning - en forkortelse for samarbejdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland i udenrigspolitikken.

Men nu - godt to et halvt år senere - er arbejdet endnu ikke færdigt, oplyser Udenrigsministeriet til KNR.

Ifølge Justitsministeriets fortolkning er det grundloven, som sætter rammerne for rigsfællesskabet og dets fælles udenrigspolitik. Men den fortolkning er Mette Frederiksen parat til at udfordre.

- Jeg har jo selv siddet som justitsminister (fra 2014 til 2015, red.), og jeg kan jo også se, at noget af det, vi fik at vide, da jeg sad i regering, ikke kunne lade sig gøre rent juridisk, har kunnet lade sig gøre med en anden regering. Jura er nogle gange meget, meget eksplicit - andre gange er der også et fortolkningsrum.

Frederiksen: Plads til fortolkning– men ikke en revision af grundloven
Socialdemokratiets formand påpeger, at meget har ændret sig mellem Danmark og Grønland alene i hendes levetid, som er 41 år. Og sådan bør det også være de næste 40 år.

- Du får ikke mig til at sige, at den måde, samarbejdet er på i dag, er præcis det, man kan inden for grundloven. Jeg vil altid være villig til at diskutere, om man kan gå længere og gøre tingene på en anden måde, siger Mette Frederiksen.

Hvordan er uvist

Præcis hvordan og hvilke områder Grønland skal kunne bestemme mere over i udenrigspolitikken, vil Mette Frederiksen dog ikke ”lægge hovedet på blokken omkring”.

Hun vil heller ikke gå så langt og sige, at hun er parat til en generel revision af grundloven.

- Det er hele det, vores samfund står på. Så man skal ikke bare foretage en grundlovsændring. Derfor tænker jeg det i virkeligheden den anden vej: Jeg vil hellere se på, om ikke der er et større albuerum inden for den grundlov, der er, siger Mette Frederiksen.