#MeToo-studie: Vi tror mere på kvinder, hvis de er klassisk feminine

En kvindelig ansats chef viser hende et billede af en penis som en joke. Synes vi, at der er tale om sexchikane eller ej?

Det kommer an på, om kvinden lever op til det vestlige kvindeideal, har et klassisk feminint udseende og feminine interesser og karaktertræk. Sådan lyder resultatet af et nyt, amerikansk studie udgivet i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology, skriver Videnskab.dk.

- Det største problem ved tendensen er, at vi har lettere ved at afskrive folk, som har været udsat for sexchikane, når de ikke lever op til ens ide om ’fuckability’, altså, at chefen tænker: ’Hende ville jeg gerne i seng med’, siger Lene Bull Christiansen, der forsker i køn, etnicitet og ligestilling på Roskilde Universitet, men som ikke har vræet en del af dette studie, til Videnskab.dk.

Scenariet, hvor en kvindelig ansat får stukket et billede af en penis op i hovedet af chefen, er kun ét af eksemplerne på, hvad de i alt 4.065 forsøgspersoner fordelt på 11 forskellige forsøg har skullet tage stilling til i det nye studie.

Nogle af forsøgspersonerne er blevet præsenteret for cases om kvinder, der er blevet udsat for sexchikane. Derefter er de ud fra forskellige fotos af kvindeansigter, der var redigeret mere eller mindre feminine, blevet bedt om at vælge den kvinde, de troede mest på, var blevet sexchikaneret.

I et andet forsøg har den ene halvdel af forsøgspersonerne læst en beskrivelse af en kvindelig ansat, der er billedkunstlærer og har stereotype feminine træk og interesser, mens den anden halvdel har læst om en kvindelig idrætslærer med mere maskuline træk og interesser.

Stoler mest på de feminine kvinder

Forsøgspersoner vurderede på tværs af undersøgelserne, at kvinder med et typisk feminint udseende, feminine interesser eller personlighedstræk var de mest troværdige ofre for sexchikane.

Det er ikke overraskende, at vi er mere tilbøjelige til at tro på, at feminine kvinder har været udsat for sexchikane, mener Lene Bull Christiansen fra Roskilde Universitet.

-Det er en udbredt misforståelse, at sexchikane handler om seksuel tiltrækning. Sexchikane er en magtdemonstration, der typisk bruges til at sætte offeret på plads, og meget ofte vil det gå ud over kvinder, der ikke lever op til arbejdspladsens eller samfundets krav og normer, siger Lene Bull Christiansen, lektor på Institut for Kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet og vært på den forskningsformidlende podcast De Fede Feminister.

Tit udøver mænd sexchikane, fordi de er fjendtlige over for kvinder, eller fordi de godt kan lide at dominere dem socialt. Det kan også skyldes et ønske om at straffe kvinder, der bryder kønsnormer, hvis de for eksempel er dominerende og uafhængige, viser flere studier.

Sexchikane hendler også om magt

I det hele taget handler sexchikane om meget andet end udseende. De mest sårbare kvinder overfor sexchikane er typisk dem, der falder udenfor samfundets normer ved at tilhøre marginaliserede grupper, fortæller Rikke Andreassen, der forsker i køn og kommunikation.

- Forskningen viser, at det øger din risiko for seksuelle overgreb, hvis du er marginaliseret ved for eksempel at være hjemløs, handicappet eller har en anden etnicitet end dansk, og det modbeviser jo de formodninger, som studiet peger på, siger Rikke Andreassen, professor på Institut for Kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

- Konsekvensen bliver nemt, at kvinder, der er udsat for chikane, selv er ude om det og bare kunne have ladet være med at tage for eksempel kjole eller makeup på, som jo er klassiske feminine markører, siger Rikke Andreassen.

Hun mener, ligesom forskerne bag det nye studie, at dets resultater især kan bruges til at nuancere ledelsens opfattelse af sexchikane på arbejdspladsen.