Mere styr på jagt og færdsel

Qeqqata Kommunia lancerer styrket brugerinformation om jagt og færdsel omkring Kangerlussuaq

Qeqqata Kommunia lancerer styrket brugerinformation om jagt og færdsel omkring Kangerlussuaq. Foto: Leiff Josefsen

I forbindelse med starten på årets sommer‐ og efterårsjagt styrker Qeqqata Kommunia nu informationen om jagtområder og kørezoner i Kangerlussuaqs bagland.

Kommunen opsætter skilte omkring byen, omdeler brochurer og opsætter opslag med information om rettigheder og bestemmelser, så det bliver mere tydeligt for områdets brugere, hvilke regler og retningslinjer der gælder.

Brochurerne beskriver blandt andet de gældende regler for kørespor og motoriseret færdsel i baglandet og tydeliggør landskabets inddeling i jagtområder, jagtfrie zoner samt beskyttede og udsatte naturområder.

Ifølge lederen af Servicecenter Kangerlussuaq, Minannguaq Zeeb, vil disse initiativer gøre det lettere for alle at færdes omkring Kangerlussuaq.

Powered by Labrador CMS