Mere præcise vejrudsigter på vej

DMI har godt nyt til både private og erhvervsliv, der er afhængige af præcise vejrudsigter.

Supercomputer
Instituttet har anskaffet en ny supercomputer, der er sat op i Island. Og DMI har i samarbejde med det islandske meteorologiske institut, som også huser supercomputeren, udviklet en ny vejrmodel for det nordatlantiske område, der kan gøre vejrudsigterne mere præcise, navnlig inden for vanskellige områder som vindforholdene i- og omkring Grønland.

Piteraq
- Den nye computer og den nye vejrmodel gør, at vi med et længere varsel end i dag kan forudsige farlige vejrsituationer som for eksempel piteraq i Østgrønland, forklarer DMI’s direktør, Marianne Thyrring, der tidligere på måneden sammen med en kreds af medarbejdere fra instituttet har gæstet Grønland for at besøge myndigheder og virksomheder.

Se billeder: Piteraq med vindstød på 252 kilometer i timen

Planlægning
De nye og mere præcise vejrudsigter vil dels gavne for eksempel fiskerierhvervet samt Air Greenland og Air Iceland, der får endnu bedre muligheder for at forholde sig til vejrforandringer i deres planlægning. Dels får de private borgere gavn af de nye vejrudsigter i forhold til at tage på jagt, fangst og fiskeri.

- De nye vejrudsigter vil for eksempel give et mere præcist billede af de lokale vindforhold i fjordsystemerne, hvilket vil være meget nyttigt, når man er på sejltur, fremhæver DMI-direktøren.

Ismeldinger
DMI opruster også, når det gælder meldinger om isforholdene i de grønlandske farvande – oplysninger som fiskefartøjer, fragtskibe samt passager- og krydstogtskibe er afhængige af.

- Her har vi haft en god dialog med brugerne i forhold til vores iskort og ismeldinger, hvor skibene er afhængige af opdaterede satellitbilleder, så de kan se, hvor der er is på deres rute, siger Marianne Thyrring.

Forskning
Ud over de daglige vejrudsigter og ismeldinger har DMI også et stort Grønlands-fokus, når det gælder forskning i forhold til den globale opvarmning.

- På dette område vil vi gerne blive bedre til at forstå, hvad der sker med iskappen, når den globale temperatur stiger. Og samtidig er vores fokus også at kortlægge konsekvenserne for Grønland af den globale opvarmning, pointerer DMI-direktøren.

Læs: DMI bringer vejrudsigten frem til år 2100

DMI har således i 2015 leveret datamateriale til både kommunerne og Selvstyret, så de kan tage højde for klimaforandringerne i deres langsigtede planlægning af for eksempel nye bydele og store infrastrukturprojekter.