Mere magt til menigheden

Stor tilslutning til folkekirken - ringe tilslutning til menighedsrepræsentationerne.

Redaktionen bag bogen »Tro og Samfund i Grønland - i 300 året for Hans Egedes ankomst«, fra venstre Annemette Nyborg Lauritsen, Aage Rydstrøm-Poulsen og Gitte Adler Reimer.

Folkekirken rummer et paradoks.

95 procent af Grønlands befolkning er medlem af folkekirken, og det er en suveræn rekord i rigsfællesskabet. I Danmark er tallet 74 procent, på Færøerne 80 procent, skriver avisen Sermitsiaq.

Men mange byer og bygder afgjorde valget til menighedsrepræsentationerne tirsdag den 6. april ved fredsvalg; enten fordi der slet ikke havde meldt sig kandidater, eller fordi der lige præcis var opstillet det nødvendige antal.

Juristen Morten Nornild, i dag souschef ved Rigsombudet, var 2010-19 Grønlands første stiftskontorchef, og han beskæftiger sig med grønlandsk kirkeret i en ny bog »Tro og Samfund i Grønland - i 300 året for Hans Egedes ankomst«.

Morten Nornild kalder på en ændring af menighedsrepræsentationerne for at rette op på paradokset:

– Det demokratiske element i kirken må i dag anses som et kirkeretsligt smertensbarn.

Valget drukner i andre valg

Grønlandskommissionen 1948-50 stod fadder til menighedsrepræsentationerne.

Hidtil havde kirkens daglige liv været et anliggende for præsten og kateketen, mens menigheden var henvist til brugerens rolle. Grønlandskommissionen foreslog en folkelig repræsentation for at styrke menighedslivet og interessen for kirkens forhold - på samme måde som en forældrerepræsentation skulle styrke interessen for skolen.

Kommissionen anbefalede også en model for valget af menighedsrepræsentationen:

– Valget foreslås afholdt på et menighedsmøde, indkaldt ved bekendtgørelse i forbindelse med gudstjenesten første gang præsten prædiker på stedet efter afholdt kommunerådsvalg, således at valgperioden for repræsentanterne nogenlunde følger kommunerådenes valgperiode.

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan hente her:

Powered by Labrador CMS