Menneskabt global opvarmning startede allerede i 1830’erne

Ny forskning indikerer, at den globale opvarmning slet ikke er så nyt et fænomen, som mange af os tror. Faktisk begyndte den for 180 år siden. Det skriver Videnskab.dk.

Det nye studie - publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature - konkluderer, at menneskeheden har haft en målbar effekt på klimaet siden industrialiseringens begyndelse, og at klimaet reagerede på en relativt lille mængde drivhusgas i forhold til, hvad vi ser i dag.

- Det helt nye og spændende er, at vi allerede i 1830'erne kan se effekten af menneskeskabt opvarmning. Det er tidligere, end hvad vi ellers har troet og forventet, fortæller studiets medforfatter lektor Helena Filipsson fra Lund Universitets geologiske institut til Videnskab.dk.

Professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitets Institut for Geoscience er enig. Hun er også medforfatter til studiet og forklarer:

- Den industrielle revolution tog fart fra cirka 1750, så vi var meget overraskede over at se så tidlige klimasignaler.

Sidste år underskrev 197 ledere fra hele verden en klimaaftale, der blev indgået ved COP 21, og som skulle reducere udledningen af CO2 og holde en kurs mod højst 1,5 graders temperaturstigning over den førindustrielle gennemsnitstemperatur.

Men hvornår denne førindustrielle referenceperiode skal fastsættes, bliver stadig diskuteret af klimaforskerne.

Perioden omkring 1880 til 1900 er meget brugt, og det er også på denne tid, at de meteorologiske klimaregistreringer startede.

Men de nye resultater antyder, at det er alt for sent, skriver Videnskab.dk.

Atmosfæreforsker ved Penn State University i USA, professor Michael Mann, er dog ikke overbevist om konklusionerne i det nye studie.

Han er enig i, at den globale opvarmning sandsynligvis startede i midten af det 19. århundrede, og at den blev forårsaget af drivhusgasserne. Men han mener, der skal andre statistiske teknikker til for at afsløre årsagen bag den tidligere opvarmning.

- Jeg er, for at sige det rent ud, foruroliget over denne form for umådeholden spekulation og overfortolkning. Det kan godt være, at det skaber overskrifter, men det er bestemt ikke med til at informere den offentlige klimadebat, skriver Michael Mann til Videnskab.dk.

Nerilie Abram og hendes medforfattere er ikke desto mindre sikre på deres fortolkning.

- Vores indledende reaktion var den samme. Men i takt med at vi fortsatte med at teste datasættene og vores metoder, stod det klart, at vi ikke behøver de store udbrud i starten af 1800-tallet for at forklare den tidlige opvarmning, siger Nerilie Abrams til Videnskab.dk.