Det mener læserne om lukning af spiritus i Qaanaaq

Rasmine fra Nuuk skriver blandt andet: – Jeg er enig med Kim Godtfredsen. Det er nemt for alle og enhver i Grønland at købe spiritus. Vi ser små børn der er fulde. Her ved sommertid er der mange unge der drikker og begår kriminalitet.

– Det er afskyeligt at se fulde mennesker ved middagstid, skriver Rasmine blandt andet.

Miki Jensen skriver fra Qaqortoq: – Mange tak til Karen Littauer for, at røre ved et følsomt emne som alkoholmisbruget i Grønland, som forhåbentlig vil skabe en god debat til gavn for fremtiden. I takt med at alkoholen går ind, siges det, at forstanden går ud. Kalaallit Nunaat har brug for alt den forstand, viden og ressourcer vi kan hente i samfundet, i vores bestræbelser på at blive et frit folk og et selvstændig land

– Tal viser med tydelighed at alkohol er en trussel mod udviklingen af Kalaallit Nunaat, ca. 27 % af befolkningen indtager et skadeligt forbrug af alkohol. Kunne vi bruge denne ressource anderledes?

Selvmord er et stort problem for inuitfolk, her viser at ca. 50 % af de, som begår selvmord har indtaget alkohol. Kunne intet indtag af alkohol have reddet disse mennesker?

Alkohol er også en medspiller i langt de fleste sager i kriminalstatistikken, hvor mord, vold, voldtægt, sædelighedsforbrydelser m.v. indgår. Kunne samfundet bruge sine ressourcer anderledes, hvis alkohol ikke var en medspiller i disse kriminalsager? Og hvad synes ofrene?

Mange unge klarer ikke at gennemføre en uddannelse, og her er alkohol ofte også en årsag.

Børn svigtes og kan ikke passes på grund af deres forældre drikker alkohol. Mange børn ser deres forældre i fuldskab udøve vold. Børn bliver dagen i dag efterladt, misbrugt eller omsorgssvigtet i kærlig eller økonomisk forstand (eller begge dele).

Er det rimeligt, at alkohol skal have denne indvirkning på børn og for samfundet?

Der har også været mange offentlige hændelser, hvor politik og alkohol har medført en politisk krise som har gjort, at Grønland har tabt anseelse udenfor landes grænser.

Kalaallit Nunaat kan ikke på en dag lægge flasken fra sig, men som folk må vi erkende, at hvis vi ikke selv kan styre alkoholen, så må vi hjælpe hinanden til et sundere forbrug af alkohol.

Nye politiske tiltag kunne fx være: Gøre uge 18 rigtig alkoholfri (tidligere nævnt i denne uge af Hans Falck-Petersen).

– Ittoqqortoormiit Kommuunea har en positiv erfaring med at have en lov, der siger, at kun salg af alkohol med en alkoholvolumen på indtil 15 % er lovligt. Hvis det virker positivt i Ittoqqortoormiit, hvorfor kunne det så ikke virke i syd, vest og nord?

– Stop af salg af alkohol i forbindelse med tunge lønudbetalingsdage. Dette for at flytte befolkningens økonomiske forbrug til mere nyttige indkøb eller opsparing.

Vi har mange udfordringer foran os, og alkohol er en væsentlig udfordring for dette land.

I denne uge var det Qaanaaq der følte sig hængt ud som alkoholmisbrugere, i sidste uge var det Sisimiut med alkoholbevillinger i uge 18 til private fester, eller Paamiut der fik lagt nogle ruder ned på politistationen, eller ganske almindelige forældre i Nuuk der tog sagen i egen hånd og demonstrere uden for Brugsen’s festplads mod alkohol og andet misbrug. Ved at tage AG eller Sermitsiaq for de sidste uger vil der være kedelige hændelser i mange byer, som sikkert vil føle sig hængt ud, for en eller anden hændelse som skete i deres by, hvor alkohol var årsag til overskriften.

Men det er den virkelighed vi lever i, og desværre acceptere vi den i for høj grad.

Derfor synes jeg ikke det er fair for mig, Kiiu, Hans, Jonathan, Josef, Per, Anton, Tommy, Aleqa, Lars-Emil, Finn, og det øvrige folk, at leve i et samfund der ligger afstand til det største samfundsproblem i vort land, alkohol. Jeg synes vi skal prøve noget nyt og mere radikalt, i bestræbelse på at blive et sundere samfund, med mindre alkohol og mere kultur, hæve vores selvværd som mennesker og som nation, det vil desuden være en motorvej mod selvstyre og selvstændighed, skriver studerende på Kujataani Ilinniarnertuunngorniarfik, Miki Jensen.

Sofia fra Nuuk skriver blandt andet: – Karen Littauer er kun ude på at skabe sensationer. Landsstyrets beslutning er kun en hovsapolitik.

– Vi ved, at alkohol er et problem mange andre steder, også her i Nuuk. Der er flere "gemmesteder" her i denne store by og der er mange ting vi ser igennem fingrerne. Qaanaaq er en lille by, hvor alting kan ses, og derfor er problemerne meget synligere. Skal yderdistriktet straffes? Hvornår vil man genåbne spiritussen? Når de er kommet til forstanden, spørger Sofia.

Juaaka Lyberth: – Selvom emnet er meget trist og tragisk er den jo desværre ikke ny. Vi ved også, at det tidligere Landsstyre via Paarisa har afsat beløb og lavet handlingsplan for at rette op på forholdene i Qaanaaq. Arbejdet pågår, og den slag ting kræver et langsigtet forløb, og ikke kan rettes op overnight.

– Jeg er også enig med Qaanaaqs borgmester i hans kommentarer. Hvorfor har Karen Littauer ikke bragt emnet på bane, mens hun var i Qaanaaq, og ikke vente på at komme hjem til "hæder og ære" og en hel masse presseomtale til fordel for sig selv, når nu hun skulle være så dygtig og god til problem og konflikt løsninger.

– Men det mest betænkelige er, at Landsstyret tilsyneladende lader deres politik styres af debat i Danmark om Grønland. Det er ikke første gang vi herhjemme oplever, at Landsstyret lader sig påvirke af dansk presses omtale af forhold i Grønland. Det er også meget tydeligt i debatten om sælfangst og sagen om sælskind. Det er betænkeligt! I stedet et klart langsigtet politik, er det nu sik-sak politik styret af debat i Danmark.

Trist, mener Juaaka Lyberth.

Ivalo Egede fra Nuuk skriver: Rejsende i andres elendighed

– Sagen om lukningen af spiritussalget i Qaanaaq er tredobbelt pinlig. For det første er det pinligt, at en filminstruktør bruger det lille samfund i nord som reklamesøjle i Danmark, når hun skal samle penge ind til sine rejser. Rejser som kan betegnes som rejsende i andres elendighed.

– For det andet er det pinligt, at Landsstyremedlemmet for Sundhed fremrykker sin rejse til Qaanaaq på grund af filminstruktørens udtalelser i de danske medier.

– For det tredje er det pinligt at Landsstyret beslutter at lukke for spiritussen i Qaanaaq uden at inddrage kommunalbestyrelsen i beslutningen.

– Grundsubstansen i det her, nemlig at mange af vores børn- i hele landet - fortjener meget bedre forhold under deres opvækst, og at deres liv bør være fyldt med stjernestunder, det er vi alle enige om. Men det er ikke på sin plads at skære alle over en kam, og det er heller ikke på sin plads at overse alle de gode kræfter, som allerede arbejder for at forbedre børnenes vilkår, skriver Ivalo Egede, Nuuk.

Tanja fra Nuuk skriver: – Hver gang der er lønudbetaling, burde de lukke for salg af spiritus. Jeg ved godt at der er forskudt udbetaling af diverse 14 dags lønninger, socialpenge mv. Dog ved vi ved månedsløn udbetales det næsten samme tid. Enkelte virksomheder udbetaler det lidt før, og andre aldrig på en fredag, men man kan da starte der i slutningen af måneden at lukke alt salg af sprut, og give børnene en chance for at se deres forældre ædru på en løndag og hvor de får mad og de fornødne sager, inden "drukken" indtræder. Så er der også chance for at folk betaler deres regninger og handler stort ind før de absolut skal drikke resten af deres penge op, for vi ved jo alle at de ikke kan lade være med at drikke.

Åbningstider: Spiritus burde først åbnes kl 12 i hverdagene og overhovedet intet salg om søndagen på almindelige værtshuse, (hvis man spiser på restaurent, kan det gå, men kun hvis man kun sidder og spiser og ikke ved Take-away.)

Salg af spiritus: Man burde også nedlægge alt salg af spiritus i samtlige butikker og kun sælge et/to steder fra, hvor de udelukkende kun sælger sprut/vin/øl. Det ved jeg at det fungere udemærket på Island.

– På denne måde er vi forældre også fri for hive vores børn igennem gaderne/butikkerne, for at undgå ubehageligt med alle de fulderikker, som vores børn eller turister/familie-besøg helst skal undgå at se, skriver Tanja.

Susanne fra Qaqortoq: – Jeg er træt........

-af at se og høre om alle de forfærdelige konsekvenser alkohol har på folks liv her i landet.

-af at skulle bortforklare overfor andre mennesker udefra hvorfor det forholder sig sådan.

-af at prøve at forstå hvorfor i alverden folk vælger at ødelægge deres og andres liv med misbrug.

-af at skulle se den anden vej og tænke "nå ja, men sådan er det jo bare - deres liv, deres valg".

– NU KAN DET VÆRE NOK...Om det så er fordi Karen Lithauer har bragt emnet i fokus på en temmelig uheldig måde, så må vi se at få gjort noget ved dette alt for omfattende og ødelæggende problem. Hvor længe skal vi lade stå til? Hvor længe skal ens hjerte græde på vegne af endnu et barn der får ødelagt sit liv pga. alkoholmisbrug? Et ødelagt liv er ét for mange!!

– Nu må vores politikere mande sig op og lave en fornuftig alkoholpolitik. Forbud gavner ingen, det er en kendt sag. Men en sund og fornuftig politik der sætter en form for grænse, kan ikke være så forfærdelig svær at lave? Hvad har vi at miste? Det kan KUN blive bedre. Læs statistikken for hvormange antal liter alkohol hver eneste person i landet drikker, sæt derefter et mål. Det antal vil vi have halveret hurtigst muligt. Der bliver i teorien "kun" drukket det der bliver importeret, så det kan gøres så simpelt som at sætte grænse på importen. Sæt en en grænse for hvor og hvornår der kan købes spiritus, rationér det om nødvendigt.

– Så er der mange der siger "hvorfor skal det gå ud over mig at de andre ikke kan styre sig?"

– Det skal det fordi vi ikke kan være bekendt bare at lade stå til og se på alle de forfærdelige ting det medfører, og fordi vi har en pligt overfor de hårdest ramte i samfundet, nemlig de børn der oplever de forfærdelige svigt et misbrug medfører, skriver Susanne.

Mogens Kleist, Nuuk: – Undertegnede Mogens Kleist, tidligere medlem af landstinget finder det besynderligt, at Landsstyret d.d.11.maj 2007 lige pludselige panik agtigt lukker for spiritussen i Qaanaaq.

– Jeg må ærligt sige, at det er en falliterklæring fra Landsstyrets side, at Karen Littauens udtalelser bliver udslagsgivende til ,at landsstyret lukker for spiritussen uden at komme i dialog med Qaanaap kommunea.

– Jeg må ærligt talt sige, at Grønland måske i den kommende tid får en negativ omtale i den danske presse pga. lukningen af spiritus i Qaanaaq.

– Årsgen til lukningen bliver omtalt som om det kun er forældrenes drikkeri i Qaanaaq der er skyld i det. Jeg syntes nærmere, at problemets kerne skal findes andet sted.

– Blandt andet indenfor forbyggende arbejde ved fritidsaktiviteter.

– Tilskud til sporten.

– Kommunal tilskud til forskellige aktiviteter.

– Blandt andet kan man stille spørgsmål hvorfor der er spiritus problem i Qaanaaq.

– Ikke kun i Qaanaaq, men også i resten af Grønland.

– Hvilke tiltag har Qaanaap kommunea indtil nu gjort?

– Hvilke forebyggende arbejde/tiltag har Qaanaap kommunea gjort indtil nu.

– Hvorfor reagerer landsstyret først nu?

– Hvorfor fik Karen Littauen pris i Danmark for sit indsats i Qaanaaq?

Og rejst til Danmark uden at have snakke med kommunalbestyrelsen, borgmesteren, forældrene, impliceret personer i Qaanaaq.

– Hvorfor fremkom hun ikke med sine meninger i Qaanaaq under opholdet?

– Nu hvor hun ikke kan "røres" i Qaanaaq og opholder sig i Danmark fremkommer hun med sine udtalelser der vedrører en del af befolkningen som reelt ikke har spiritus problemer.

– Der er kommet forskellige udtalelser fra landsstyrets side. Aleqa Hammond udtaler bl.a via radioavisen, at problemet ikke er ukendt, at problemet findes over hele Grønland. Sivert K. Heilmann udtaler i middags radioavisen, at det er et stort arbejdsbyrde der er i forbindelse med spiritusproblemet under han tid som politibetjent. Ja, det ved vi alle der tidligere har arbejdet sammen med politiet fra socialforvaltninger.

– Der er mange ting der kan siges om lukningen af spiritussen i Qaanaap kommunea. Jeg syntes landsstyret foretager lukning hen over hoved på de folkevalgte der sidder med problemet i Qaanaaq, nemlig kommunalbestyrelsen i Qaanaaq.

– Hvorfor lader landsstyret ikke kommunalbestyrelsen i Qaanaaq afholde møde og afstemning istedet for at "vise deres magt"?

– Karen Littauer vasker sine hænder i Danmark - og udtaler formentligt "Se hvor svag den Grønlandske Landstyre er, bare jeg siger noget lytter de efter mig, skriver Mogens Kleist fra Nuuk.

Poul Petersen skriver: – Som udgangspunkt må jeg erklærer min uenighed i den beslutning der handler om, at man lukker for salget af spiritus/alkohol. Det være sig i Qaanaaq eller i Grønland i det hele taget.

– I vid udstrækning arbejder vi stadig på, også i Grønland, med at træde hjælpende til, når man taler om alkoholmisbruget og drikfældige personers vaner, herunder om ændringer i alkohollovgivningen og generelle påbud. Vi ved, at mennesker – og dermed også borgerne og samfundet i Grønland, bliver mange for alkoholens skyld forsømmelige, uduelige og også uvillige til at arbejde. Dette betyder som regel, at en stor mængde arbejdskraft går til spilde og betydelige indkomster går tabt. Der er således ingen tvivl om, at vi som samfund ville kunne øge vores velstand, hvis vores alkoholforbrug blev mindre.

– Når det så er sagt må vi nødvendigvis også kigge på måden der drikkes på. Udgangspunktet er i dag ofte, at vi drikker alkohol for rusens skyld, for at komme væk fra en hverdag vi ikke bryder os om eller problemer vi flygter fra. Alkohol er en del af dette, men problemet skal findes hos den enkelte og de omgivelser den enkelte er en del af. Alkohol og rusmidler i øvrigt er kun en del af problemet, og ofte mere at betragte som en katalysator. Vi kigger for enøjet på alkohol som problemet og ikke på, at de som har et problem med alkohol eller med venner, familie eller bekendte, ikke nok for den behandling, hjælp og støtte til at komme videre.

– En ting er at være afhængig og måske også at være en del af en familie eller omgangskreds med alkohol og misbrugsproblemer. Der er hjælp at hente, også her i vort land. Det kræver vilje, lyst og ikke mindst tålmodighed. Som barn kan vi desværre komme ud for, at vores forældre (mor og/eller far) ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og dermed slet ikke på deres børn. De mest basale behov bliver ikke og i tilstrækkelig grad tilgodeset eller skænket en tanke. Her mener vi i højere grad skal skride ind og være mere konsekvente.

– Men vi har et valg. Vi har muligheden for at vælge til eller fra. Vi har retten til at vælge fra eller til. Dette om vi vil købe alkohol, og om vi vil drikke os sanseløs beruset. Eller om vi vil tage vare på os selv – på vores børn og omgivelser. At man har haft problemerne tæt ind på livet betyder ikke, at de også skal være der næste dag, og videreføres til den næste generation. Tilfredshed, lykke og gode kår ville komme til at råde og herske i mange hjem, hvor alkoholen i for mange hjem har bragt misstemning, had, sorg og nød – vi skal såmænd bare vælge. Dermed ikke sagt at det er nemt, men vi har valget som voksen.

– Vi bør fremme forebyggelse ved at stille personlige krav. Loven vil ikke som den er, bringe antallet af alkoholrelateret ulykker og tragiske hændelser ned, mens yderligere restriktion(er) formentlig kun giver kunstig åndedrag til samfundet – skal vi så bruge tiden til at løse problemerne imens. Hvad sker der så, når vi åbner for salget igen, spørger Poul Petersen.